Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/12-10   -   Pressemeddelelse

DONG Energy har reduceret sit kulforbrug med en tredjedel på kun fire år

Omstillingen fra fossil til vedvarende energiforsyning går efter planen hos DONG Energy, der siden 2006 har reduceret sit kulforbrug med to mio. tons - fra ca. seks mio. tons i 2006 til fire mio. tons i 2010. DONG Energy forventer, at reducere det samlede forbrug af kul med yderligere to mio. tons frem mod 2015.

Med den store reduktion i forbruget af kul er DONG Energy godt på vej til at opfylde målsætningen i 85/15 planen, hvor DONG Energy over de næste 30 år vil reducere udledningen af CO2 pr. produceret kWh til 15 pct. af niveauet i 2006.

"Jeg er stolt over, at vi i DONG Energy kan gå foran med nedbringelse af kulforbruget i energiforsyningen. Vi har besluttet ikke at bygge nye kulfyrede kraftværker, og vi har allerede lukket omkring halvdelen af vores eksisterende kulfyrede kraftværksblokke ned. Der er næppe noget andet energiselskab, som så hurtigt og konsekvent forlader kul som brændsel, og dermed reducerer CO2-udledningen så markant på så kort tid. Forhåbentligt kan vi hermed være med til at vise vejen for andre til fremtidens grønne energiproduktion," udtaler DONG Energy's administrerende direktør Anders Eldrup.

Reduktionen med yderligere to mio. tons kul frem mod 2015 vil ske gennem omfattende konverteringer fra kul til biomasse til produktion af kombineret el og varme. Omstillingen afhænger af en politisk tilpasning af de nuværende regulatoriske rammer. DONG Energys omstilling til biomasse vil bidrage til, at fremtidens varmeforsyning i de store, danske byer kan baseres på vedvarende energi.

Om DONG Energy's 85/15 strategi:
Omkring 15 pct. af DONG Energy's el- og varmeproduktion var i 2006 baseret på vedvarende energi eller CO2-neutrale brændsler, mens 85 pct. var baseret på fossile brændsler.

Under overskriften 85/15 satte DONG Energy i 2009 sig som mål i 2040 at reducere udledningen af CO2 i el- og varmeproduktionen pr. produceret energienhed til 15 pct. af 2006-niveauet. Allerede om 10 år forventes udledningen af CO2 at være halveret (fra 638 g/kWh til 320 g/kWh).

Relevant information

http://www.dongenergy.dk


Pressekontakt


Firma

DONG Energy A/S
Teknikerbyen 25
2830 Virum, Danmark

  9955 9330
  9955 9330

http://www.experimentarium.dk/no_cache/forsiden/udstillinger/hovedudstillingen/energi/energi-agent-jagten-paa-den-groenne-energi/

Modtag nyheder fra DONG Energy A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire