Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/03-11   -   Pressemeddelelse

Amerikanske politikere inspireres af DONG Energy's Inbicon teknologi

En delegation bestående af politikere, embedsmænd og repræsentanter fra energi- og landbrugsindustrien i North Dakota i USA, lander i dag i Kalundborg. De er kommet for at lære mere om den danske ethanol industri hos Inbicon.

Hos Inbicon i Kalundborg har man den teknologi, som den amerikanske delegation efterspørger.

"Hovedformålet med turen er at besøge Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg, der fremstiller cellulose baseret ethanol, så vi kan få et indtryk af, hvad der skal til for at kommercialisere teknologien i North Dakota i USA," siger Doug Goehring, der er landbrugskommissær i North Dakota.

Hos Inbicon ser man frem til besøget og til at vise, hvad man kan. Særligt det amerikanske marked har stor betydning for Inbicon. Sidste år vedtog amerikanske lovgivere, at der skal bruges 36 mia. gallons bioethanol om året i 2022. Heraf er 16 mia. cellulose baseret ethanol, som er det, Inbicon producerer.

"Det amerikanske marked er et stort eksportpotentiale for Inbicon. Deres lovgivning giver plads til en stærk satsning på cellulose baseret ethanol. Hos Inbicon har vi arbejdet med teknologien siden 2003, og vi har bevist, at vores tilgang virker, så vi er klar til det amerikanske marked," siger Michael Persson, Vice President i Inbicon.

Det amerikanske energiselskab Great River Energy, der også er med i delegationen, ser lige nu på mulighederne for at bygge et biomasse-raffinaderi ved Spiritwood, øst for Jamestown i North Dakota, hvor Inbicon skal levere teknologien.

Den amerikanske delegation rejser tilbage til USA den 13. marts 2010. Udover at besøge Inbicon, skal delegationen også besøge DONG Energy's Avedøreværk for at lære mere om biomasse og samt Borreby Gods for at se på halmindvinding.

Inbicon
Inbicon, der er et datterselskab af DONG Energy, blev åbnet i november 2009 lige før FNs store klimatopmøde i København løb af stablen. Inbicon behandler hver dag fire tons halm i timen, svarende til 30.000 tons om året. Ud fra dette kan Inbicon årligt producere 5,4 millioner liter 2. generations bioethanol.

Relevant information

http://www.dongenergy.dk


Pressekontakt


Firma

DONG Energy A/S
Teknikerbyen 25
2830 Virum, Danmark

  9955 9330
  9955 9330

http://www.experimentarium.dk/no_cache/forsiden/udstillinger/hovedudstillingen/energi/energi-agent-jagten-paa-den-groenne-energi/

Modtag nyheder fra DONG Energy A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire