01/04-11
-
Pressemeddelelse
DONG Energy og Anholt Havmøllepark flytter ind på Grenaa Havn
Invitation til pressemøde mandag den 4. april 2011, kl. 14.30.
Med deltagelse af:
- Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy
- Peter Lykke Thomsen, sekretariatschef, PKA
- Flemming Thomsen, projektdirektør, DONG Energy
- Borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune & næstformand i Grenaa Havn
- Kenny Jensby, bestyrelsesformand Grenaa Havn
- Henning Laursen, adm. direktør, Grenaa Havn
Forberedelserne med at opføre Danmarks største havmøllepark er nu nået så vidt, at DONG Energy flytter ind på Grenaa havn. Samtidig er alle hovedkontrakter i forbindelse med etablering af Anholt Havmøllepark faldet på plads, og der er indgået kontrakter for ca. 8 mia. kroner.
For at informere om projektet inviterer DONG Energy, Grenaa Havn og Norddjurs Kommune til fælles pressemøde i Grenaa Havns tidligere havnekontor, der fremover bliver DONG Energy's base for opførelsen af Anholt Havmøllepark.
Opførelsen af Anholt Havmøllepark skaber ikke blot aktivitet i farvandet mellem Djursland og Anholt, men også vækst og aktivitet på land og vil medføre en livlig aktivitet ind og ud af Grenaa Havn.
Samtidig er parkens endelige layout nu fastlagt. Der er lagt vægt på at sikre en opstilling, der samlet set giver den mest optimale placering af møllerne i det 88 km2 stort areal.
Pressemødet afholdes på adressen Nordhavnsvej 1, 8500 Grenaa og forventes afsluttet senest kl. 16.
Anholt Havmøllepark, der opføres mellem Djursland og Anholt i Kattegat, bliver Danmarks største havmøllepark med en kapacitet på 400 MW og vil kunne dække fire procent af Danmarks samlede elforbrug med CO2-fri elektricitet.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Jens Nybo Jensen
+45 9955 9574
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for 55 mia. kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere information, se dongenergy.com.
Relevant information
http://www.dongenergy.dk