05/04-13
-
Pressemeddelelse
Yderligere information vedrørende hybridkriterier fra Standard & Poor's
S&P publicerede i går yderligere information vedrørende deres globale hybridkriterier og kommenterede samtidig på behandlingen af DONG Energy's udestående EUR 700.000.000 7,75% hybridobligation med udløb i 3010 (ISIN XS0560190901).
S&P kommenterede, at den ovenstående hybridobligation sandsynligvis kun vil kvalificere til 'minimal' (0%) egenkapitalvægt mod den tidligere tildelte 'høj' (100%) egenkapitalvægt.
DONG Energy beklager S&P's beslutning om at fravige deres politik om at "grandfather" eksisterende strukturer og med tilbagevirkende kraft ændre behandlingen af DONG Energy's 3010 hybridobligation. Særligt set i lyset af at hybridobligationen så sent som i 2011 var omhyggeligt struktureret til at opfylde S&P's på tidspunktet gældende kriterier, og at S&P's ratingkomité (i forbindelse med DONG Energy's negradering til BBB+) for mindre end seks måneder siden bekræftede den 'høje' egenkapitalvægt til hybridobligationen.
Med 'minimal' egenkapitalvægt, vil hybridobligationen blive omkostningsineffektiv for DONG Energy. Derfor vil DONG Energy, som en konsekvens af S&P's uventede og uhensigtsmæssige beslutning, undersøge muligheden for at justere hybridobligationens betingelser og vilkår, således at hybridobligationen kan forblive i markedet med en 'høj' egenkapitalvægt. Da denne proces omfatter en drøftelse med Standard & Poor's og danske skattemyndigheder, vil en endelig afklaring tage noget tid. DONG Energy forventer, at denne afklaring kan nås inden udgangen af andet kvartal 2013.
DONG Energy vil informere markedet, når der er opnået klarhed.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2013 eller det forventede investeringsniveau i 2013-2014.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Karsten Anker Petersen
+45 9955 9662
Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
+45 9955 9769
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 7.000 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 67 mia. kr. (EUR 9,0 mia.) i 2012. For yderligere information, se www.dongenergy.com
Relevant information
http://www.dongenergy.dk