Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-13   -   Pressemeddelelse

DONG Energy frasælger onshore vindforretning i Danmark til SE og PFA

DONG Energy har i dag underskrevet aftale med energiselskabet SE og pensionsselskabet PFA, som indebærer, at SE og PFA køber DONG Energy's danske onshore vindforretning.

Den samlede salgspris (selskabsværdi) for onshore vindforretningen er DKK 760 mio. (svarende til ca. EUR 102 mio.). Salget angår i alt 272 vindmøller med en samlet kapacitet på 196 megawatt. Møllerne er placeret godt 80 forskellige steder i Danmark og har en gennemsnitlig driftsalder på 16 år. I salget indgår også et udviklingsprojekt på i alt op til 23 megawatt. Forretningen omfatter en dansk organisation bestående af ca. 18 medarbejdere, der fremadrettet vil være beskæftiget hos køberselskabet.

DONG Energy fremlagde den 27. februar 2013 ny strategi og en finansiel handlingsplan, hvor selskabet offentliggjorde, at det ville frasælge ikke-kerne aktiviteter for DKK 10 mia. i 2013-2014 og at fokus for Wind Power-forretningen fremadrettet er på havmølleprojekter.

"Med aftalen om at frasælge vores danske onshore vindforretning tager vi endnu et skridt i realiseringen af vores strategi og finansielle handlingsplan. Vi vil fremadrettet anvende vores kompetencer og kapital på havmølleprojekter, hvor vi har en stærk og differentieret konkurrenceevne," siger Henrik Poulsen, adm. direktør i DONG Energy.

Transaktionen forventes at blive gennemført endeligt senere i 2013 efter opnåelse af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse. Transaktionen forventes at resultere i en avance før skat på op til DKK 453 mio. (svarende til ca. EUR 61 mio.).

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2013 eller det forventede investeringsniveau for 2013-2014.

For yderligere information, kontakt:

Media Relations
Rune Birk Nielsen
+45 9955 6543

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
+45 9955 9769

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger knap 7.000 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 67 mia. kr. (EUR 9,0 mia.) i 2012. For yderligere information, se www.dongenergy.com.

Relevant information

http://www.dongenergy.dk


Pressekontakt


Firma

DONG Energy A/S
Teknikerbyen 25
2830 Virum, Danmark

  9955 9330
  9955 9330

http://www.experimentarium.dk/no_cache/forsiden/udstillinger/hovedudstillingen/energi/energi-agent-jagten-paa-den-groenne-energi/

Modtag nyheder fra DONG Energy A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater