03/10-13
-
Pressemeddelelse
Carsten Krogsgaard Thomsen fratræder som CFO. Marianne Wiinholt bliver ny CFO
Efter 11 år i DONG Energy stopper Carsten Krogsgaard Thomsen som CFO. Han afløses af Marianne Wiinholt, der kommer fra en stilling som Senior Vice President i DONG Energy's Customers & Markets division.
Marianne Wiinholt indtræder dermed i DONG Energy's direktion i stedet for Carsten Krogsgaard Thomsen.
DONG Energy's CEO Henrik Poulsen siger:
"Jeg vil gerne sige Carsten tak for den enorme indsats han har gjort for selskabet igennem en lang årrække. Han har været en værdifuld og loyal del af DONG Energy's ledelse i alle årene. Jeg ønsker ham held og lykke med nye udfordringer."
"Marianne Wiinholt er den helt rette til jobbet, og jeg glæder mig over, at vi internt i DONG Energy har en fuldt ud kompetent afløser, der er klar til at tage over."
Marianne Wiinholt er cand. merc. aud. fra CBS og statsautoriseret revisor. Hun har været i DONG Energy siden 2004. Indtil foråret 2013 var hun Senior Vice President i Corporate Finance og siden da i DONG Energy Customers & Markets.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2013 eller det udmeldte forventede investeringsniveau for 2013-2014.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Karsten Anker Pedersen
+45 9955 9662
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger knap 7.000 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 67 mia. kr. (EUR 9,0 mia.) i 2012. For yderligere information, se www.dongenergy.com.
Relevant information
http://www.dongenergy.dk