19/12-12
-
Pressemeddelelse
Lidl Danmark sælger verdens fineste kød
Lidl Danmark har gennem 2012 foretaget flere indsatser som led i deres kvalitetsstrategi, senest det omfattende audit-program som omfatter alle kædens leverandører. Nu sætter kæden ekstra trumf på med salg af det eksklusive kobekød af chilensk Wagyu-kvæg, som er bare ét ud af en række luksusvarer i Lidl's nye Deluxe-sortiment, som sælges fra den 27-12-2012.
Det enestående kobekød forhandles normalt kun de allerfineste steder og i enkeltstående ambitiøse supermarkeder. Nu giver Lidl Danmark imidlertid de fine steder kamp til stregen og sælger som den eneste supermarkedskæde i Danmark det eftertragtede kød - og det til en pris, der ligger langt under den normale markedspris på ca. 1.200 kr. pr kilo kød.
"Hos Lidl ønsker vi, at give vores kunder ekstra luksus og kvalitet i hverdagen og til festlige lejligheder, uden at det skal vælte budgettet. I år har vi lanceret vores eget Deluxe kvalitetsmærke som et led i vores kvalitetsstrategi, og med kobekødet sætter vi trumf på en succesfuld kampagne", siger kommunikationsansvarlig hos Lidl Danmark Rikke Brandes.
Eksklusivt discount-salgKobekød betragtes som verdens bedste og fineste kød, og stammer oprindeligt fra kvæg, der blev opdrættet i den Japanske by Kobe - deraf navnet. Her er kvæget gennem de sidste 2.000 år blevet forkælet med massage og foder bestående af blandt andet lokalbrygget humle. Kobekødets fedtmarmorering er rig på de sunde umættede fedtsyrer som omega 3 og 6.
Normalt kender vi kun det eksklusive kobekød fra verdens bedste slagtere og fornemme restauranter. Lidl Danmark sendte imidlertid indkøbere på jagt efter kød i absolut verdensklasse, samtidig med at prisen skulle være spiselig, og det gav pote:
"Vi glæder os som den eneste kæde i Danmark over at kunne give kunderne et fantastisk bud på en nytårsmenu på første klasse", siger Rikke Brandes og tilføjer, at det eksklusive kød kun findes i begrænset antal i butikkerne, hvorfor kunderne bør være hurtigt ude.
Markedsprisen på Kobekøb ligger gennemsnitligt på en kilopris på ca. 1.200 kr. Hos Lidl fås 200 gram kød til 149 kr.
Om Deluxe i LidlDeluxe er Lidl's eget kvalitetsmærke, som blev introduceret i julen 2012 under sloganet: »Luksus for alle«.
Deluxe er en serie, hvor Lidl har skruet ekstra meget op for kvaliteten, men samtidig sørget for at holde prisen nede. Derved har alle mulighed for at kunne forkæle sig selv med ekstra gode varer, fantastiske smagsoplevelser, og nyde hverdagen med kvalitetsvarer til lavpris.
Lidl har i samarbejde med Kryb-i-ly kro ved Kolding udarbejdet udvalgte lækre Deluxe menuer, og i samarbejde med den fynske gourmet kok Thomas Pasfall udviklet en Deluxe nytårsmenu.
Find Deluxe menuerne på Lidl's hjemmeside
Om kobekødLidl Danmarks Kobekød stammer fra chilenske Wagyu kvæg.
Kobekød er blevet opdrættet i mere end 2000 år. Kvæget blev oprindeligt fremavlet i den japanske by Kobe, hvor kvæget blev masseret og fodret med blandt andet og lokalbrygget humle. Kobekød betragtes som det absolut bedste og fineste kød i verden. Kødets fedtmarmorering er rig på de sunde umættede fedtsyrer som omega 3 og 6.
Relevant information
http://www.lidl.dk
Firma
Lidl Danmark K/S
Profilvej 9
6000 Kolding,
Danmark
76 35 01 68
76 35 01 68
http://www.lidl.dk