Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/09-13   -   Pressemeddelelse

Taasinge Elementer i nyt designkoncept

Det danske elforsyningsnet gennemgår i øjeblikket en gennemgribende renovering og fornyelse. Den 20. september indvier Energinet.dk et nyt GIS-anlæg ved Vejen, hvor arealkrævende friluftsstationer erstattes af komprimerede anlæg i bygninger med en stærk identitet, designet af arkitektfirmaet C.F. Møller.

I forbindelse med etableringen og udformningen af pilotprojektet har Taasinge Elementer haft en stor andel i den endelige konstruktionsfase af byggeriet.

- Det har været en spændende og udfordrende opgave, hvor vi virkelig har fået lov til at sætte vores faglighed i spil. Designkonceptet er udviklet af arkitektfirmaet C.F. Møller, og vi har arbejdet med modeller i forskellige målestokke for at sikre os, at bygningens avancerede geometri ikke kom til at spænde ben for husets avancerede og højteknologiske installationer, siger Kenneth Lindberg Pedersen, der er ansvarlig for 3D-projekteringen hos Taasinge Elementer.

Designet af bygningens specielle konstruktion er blevet modelleret i 3D. Den avancerede geometri kunne ikke gennemføres uden 3D, og her kom Taasinge Elementers mere end 10 års erfaring med 3D-projektering i høj grad projektet til gode, også i udviklingsfasen. Dette var nødvendigt for at imødekomme arkitekternes specielle designkoncept med de mange skæve vinkler og for at sikre en høj præcision og små tolerancer i de færdige komponenter, så entreprenørens montage kunne forløbe problemfrit.

- Vi havde brug for en samarbejdspartner, der kunne overskue byggeriets kompleksitet - det kunne Taasinge Elementer. Tegnestuens kunnen og knowhow kender vi fra tidligere samarbejde, og vi vidste, at de ville kunne løse opgaven. Projekteringsfasen har været meget kompleks og krævede stor indsigt og viden i forhold til 3D-modellering - og man må sige, at Taasinge Elementer har løst opgaven til stor tilfredshed for både os og arkitekterne bag, siger Torben Lehn Kristensen, projektleder hos Jorton A/S, der er hovedentreprenør på projektet.

Modeller i flere størrelser

Det er den ydre skal, der får bygningen til at adskille sig fra en standardhal og giver den en stærk visuel identitet. Det specielle design, opbygningen samt monteringen af de karakteristiske 12 m høje "gæller" på bygningens facader får bygningen til at fremstå som én stor foldekonstruktion med et meget varieret lysindfald og et helt specielt indkig til det karakteristiske GIS-anlæg i bygningens hjerte.

- Der har været mange hensyn at tage i processen. Den meget tunge og komplekse geometri af gællerne krævede, at vi udformede modeller i størrelsen 1:15 og igen 1:5. Et valg, der forlængede processen og krævede tid, men også en beslutning, der gjorde, at projektet lykkedes for alle parter, siger Lauritz Rasmussen.

Taasinge Elementer har leveret ca. 1400 m2 shedtagselementer, ca. 600 m2 gavlelementer og ca. 1600 m2 "gæller" til projektet.

Billedtekst 1: Et nærbillede af de karakteristiske "gæller" fra Taasinge Elementer under montage.

Billedtekst 2: Den færdige bygning umiddelbart før indvielsen den 20. september.

Fakta om Taasinge Elementer
Taasinge Elementer er en division i Palsgaard Gruppen med elementproduktioner på Taasinge og i Hampen. Taasinge Elementer er markedsledende indenfor præfabrikerede træelementer og leverer præfabrikerede elementløsninger til både nybyggeri og energirenovering. Løsningerne skræddersys til de enkelte projekter og tilpasses de mest krævende energikrav i lavenergiklasse 2010, 2015 eller 2020.

Fakta om GIS-anlægget ved Vejen:

- Bygherrerådgiver: DK-2 Bygherrerådgivning
- Entreprenør: Jorton A/S
- Arkitekt: C.F Møller
- Detailprojekt: Kærsgaard & Andersen i Aalborg


Relevant information

http://www.taasinge.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Taasinge Elementer
Bjernemarksvej 54
5700 Svendborg, Danmark

  +45 63 22 51 43
  +45 63 22 51 43

http://www.taasinge.dk

Modtag nyheder fra Taasinge Elementer på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater