12/10-07
-
Pressemeddelelse
Få styr på Momsen
Der er mange penge at spare, når man kender moms- og afgiftsreglerne. I hverdagen har man ofte ikke reglerne ved hånden, når der er brug for dem. Det problem løser MomsManual.
I MomsManual får du kort og kontant alle vigtige svar på moms- og afgiftsspørgsmål med systematisk henvisning til gældende retskilder, herunder Momsvejledningen.
Klart og præcist beskrives reglerne efter helt samme systematik, som kendes fra RevisorManual.
Der har i årets løb været mange kendelser, som har ført til ændringer i forhold til tidligere udgivelser. Således er der i forhold til sidste udgave medtaget over 40 nye henvisninger til afgørelser, love mv. I alt er der i den nu foreliggende gennemredigerede udgave foretaget over 100 opdateringer og ændringer. Det fortæller en del om den hastighed hvormed moms- og afgiftsområdet udsættes for nye ændringer mv.
Som tidligere behandles reglerne kort for EU-landene. En mere detaljeret gennemgang findes i EU-MomsManual, som også kan erhverves gennem Forlaget Thomson.
MomsManual 2007/08 henvender sig til danske virksomheder og deres rådgivere, der ønsker korte og kontante svar på moms- og afgiftsspørgsmål.
Pris: DKK 155,- eksl.moms
Sider: 128
Best.nr.: 750303
Udgivelsesdato: 18.09.2007
Om Forlaget Thomson A/S
Forlaget Thomson er den danske del af The Thomson Corporation, som er blandt verdens førende leverandører af informationsløsninger til jurister, revisorer samt offentlige og private ledere. Forlaget Thomson udgiver bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revisorbiblioteket, Revision & Regnskabsvæsen, Thomson HR samt Thomson Økonomi. Mere end 20 millioner mennesker i 46 lande benytter Thomson Corporation informationsløsninger. Herhjemme er der ca. 20 000 brugere af Forlaget Thomsons onlinetjenester. I Danmark beskæftiger forlaget 85 medarbejdere. Mere info om Forlaget Thomson på www.thomson.dk
Læs mere om udgivelserne fra Forlaget Thomson på www.thomson.dk
Relevant information
http://www.thomson.dk