Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/10-07   -   Pressemeddelelse

Nyt tidsskrift om skatter og afgifter

Forlaget Thomson udgiver - Ugeskrift for Skat

Ugeskrift for Skat - UfS - opdaterer dig med al ny lovgivning inden for skatte-, moms-, told- og afgiftsområdet. Yderligere fokuserer UfS på ny praksis i domme og afgørelser og leverer i faglige artikler analyser samt kommentarer fra eksperter.
"Der er et udtalt behov blandt revisorer og advokater for et bedre og hurtigere informationsflow. De ønsker at få information og kommentarer om nye love og praksisændringer så hurtigt som muligt." Udtaler administrerende direktør Thomas Hegelund.
"Vores ambitionsniveau er højt. Vi vil have de bedste fagfolk til at lave det bedste inden for information om skatter og afgifter - hver uge. Og takket været et seriøst samarbejde med førende fagfolk, mener vi, det er lykkedes os at få et tidsskrift, der befinder sig på et højere niveau end det, målgruppen kender til i dag."

UfS indeholder hver uge aktuelle, analyserende artikler om ny lovgivning og retspraksis. En redaktionskomité med en række af landets førende skatteeksperter - med bl.a. Peter Loft, departementschef i Skatteministeriet - lægger de brede redaktionelle retningslinjer, og en artikelredaktion står for det praktiske arbejde i hverdagen. Som faste elementer i bladet hver uge kan bl.a. nævnes artikler om aktuelle skatteemner, lovforslag og vedtagne love, bekendtgørelser og meddelelser fra Skatteministeriet, spørgsmål og svar fra Skatteministeren, domme, afgørelser og kendelser vedr. skat, moms, told og afgifter fra Højesteret, landsretterne, Landsskatteretten, byretterne, Skatterådet og SKAT, samt EU-domme vedr. moms og afgifter.

Prisen for et årsabonnement er kun kr. 1.995,- ekskl. moms og forsendelse.
Best.nr.:610000

Om Forlaget Thomson A/S
Forlaget Thomson er den danske del af The Thomson Corporation, som er blandt verdens førende leverandører af informationsløsninger til jurister, revisorer samt offentlige og private ledere.
I Danmark er Forlaget Thomson førende på skatteområdet; Selvom der i dag er andre udbydere på markedet satser Forlaget Thomson på hurtigt at vinde markedsandele.
"Der er helt klart plads til endnu et tidsskrift. Især når vi på flere områder markant adskiller os fra konkurrenterne. Vi har f.eks. altid flere relevante artikler hver uge, og vi offentliggør nyhederne og skatteændringerne med det samme." Fortæller Thomas Hegelund og fortsætter: "I løbet af de seneste år er Forlaget Thomson blevet en førende leverandør af skatteinformation på skatteområdet. Det er vores klare forventning, at UfS hurtigt vil blive det førende tidsskrift på skatteområdet."

Forlaget Thomson udgiver endvidere bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revisorbiblioteket, Revision & Regnskabsvæsen, Thomson HR samt Thomson Økonomi. Mere end 20 millioner mennesker i 46 lande benytter Thomson Corporation informationsløsninger. Herhjemme er der ca. 20 000 brugere af Forlaget Thomsons onlinetjenester. I Danmark beskæftiger forlaget 85 medarbejdere.

Relevant information

http://www.thomson.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Thomson
Nytorv 5
1450 København K, Danmark

  33740751
  33740751

http://www.thomson.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Thomson på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire