Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/01-08   -   Pressemeddelelse

Få svar på den juridiske risikostyring i kommunerne

Hvordan kan kommunes jurister identificere de væsentligste juridiske risici i kommunen?, hvordan kan en kommune udarbejde et complianceprogram, der sikrer overholdelsen af lovgivningen på et konkret område? og hvilke krav bør en kommune stille til sin advokat? Det er blot nogle af de spørgsmål som bogen Juridisk risikostyring i kommuner giver svar på.

Bogen beskriver, hvordan kommuner kan gribe arbejdet med juridisk risikostyring an i praksis med udgangspunkt i de vigtigste juridiske risici: overholdelse af love og regler, kontrakthåndtering, håndtering af retssager og brug af advokater.

Formålet med bogen
Bogens formål er, med udgangspunkt i en række eksempler, at inspirere kommunale jurister i deres daglige arbejde, og samtidigt at illustrere hvorfor juridisk risikostyring bør stå højt på den kommunale topleders dagsorden.

Velegnet til håndbog
Med sine konkrete anbefalinger er bogen velegnet som håndbog til identifikation af områder, hvor kommunerne med fordel kan evaluere hensigtsmæssigheden af deres nuværende juridiske setup og procedurer.

Bogens indhold
· Bogens første to kapitler udgør en generel del, der beskriver de udfordringer, kommunerne står overfor på det juridiske felt, men også nogle af de metoder, der kan bidrage til at imødegå udfordringerne.
· De efterfølgende kapitler behandler de vigtigste juridiske risici i kommunerne og beskriver, hvordan de bedst håndteres, ligesom der gives konkrete anbefalinger til indholdet af en række juridiske risikostyringsinitiativer.
· Det sidste kapitel introducerer begrebet Lean, og ser på sammenhængen mellem Lean og juridisk risikostyring.

Målgruppen for bogen
Målgruppen for bogen er især kommunale jurister, men også kommunale topledere og interesserede kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Kort om forfatterne
Forfatterne er chefkonsulent Britt Vonger, KL og chefjurist Jon Iversen, DSB.

Pris: DKK 396,- eksl.moms
Sider:210
Best.nr.:9788761919670
Udgivelsesdato:27.12.2007

Mere information:

Om Forlaget Thomson A/S
Forlaget Thomson er den danske del af The Thomson Corporation, som er blandt verdens førende leverandører af informationsløsninger til jurister, revisorer samt offentlige og private ledere. Forlaget Thomson udgiver bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revisorbiblioteket, Revision & Regnskabsvæsen, Thomson HR samt Thomson Økonomi. Mere end 20 millioner mennesker i 46 lande benytter Thomson Corporation informationsløsninger. Herhjemme er der ca. 20 000 brugere af Forlaget Thomsons onlinetjenester. I Danmark beskæftiger forlaget 85 medarbejdere.
Læs mere om udgivelserne fra Forlaget Thomson på www.thomson.dk

Relevant information

http://www.thomson.dk


Pressekontakt


Firma

Forlaget Thomson
Nytorv 5
1450 København K, Danmark

  33740751
  33740751

http://www.thomson.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Thomson på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire