06/03-08
-
Pressemeddelelse
Få styr på voldgiftsretten
Hvilke sager kan behandles ved voldgift? Hvad er virkningen af en voldgiftsaftale? Hvordan etableres voldgiftsretten, og hvordan behandles en sag? Det er nogle af de spørgsmål, man får svar på i Voldgiftsret, 2.udgave.
Bogen er en samlet fremstilling af dansk voldgiftsret. 2. udgave er ajourført i forhold til den nye lov, der trådte i kraft 1. juli 2005.
Bogens indhold
I bogen beskriver forfatterne:
· Voldgiftsbegrebet
· Grænser for aftalefriheden
· Voldgiftsaftalens vedtagelse, fortolkning og gyldighed
· Voldgiftsaftalens retsvirkninger
· Forholdet mellem voldgiftsretten og domstolene
· Voldgiftsretten
· Voldgiftsprocessen
· Voldgiftskendelsen
· Ugyldighedssøgsmål
· International voldgift
Hold dig ajour på www.voldgiftsret.dk
Bogen inddrager nyeste rets- og voldgiftspraksis i Danmark, Sverige og Norge. Det gør den både egnet som praktisk håndbog og som studiebog. Bogen ajourføres også løbende på www.voldgiftsret.dk.
Om forfatterne
Forfatterne er Jakob Juul, advokat og partner i Viltøft Høberg-Petersen Advokatfirma og Peter Fauerholdt Thommesen, advokat hos Hjejle Gersted Mogensen Advokater. Begge beskæftiger sig til daglig med voldgiftssager.
Pris: DKK 596,- ekskl. moms
Sider: 407
Best. nr.: 9788761919625
Udgivelsesdato: 29. februar 2008
Mere information:
Om Forlaget Thomson A/S
Forlaget Thomson er den danske del af The Thomson Corporation, som er blandt verdens førende leverandører af informationsløsninger til jurister, revisorer samt offentlige og private ledere. Forlaget Thomson udgiver bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revisorbiblioteket, Revision & Regnskabsvæsen, Thomson HR samt Thomson Økonomi. Mere end 20 millioner mennesker i 46 lande benytter Thomson Corporation informationsløsninger. Herhjemme er der ca. 20 000 brugere af Forlaget Thomsons onlinetjenester. I Danmark beskæftiger forlaget 85 medarbejdere.
Læs mere om udgivelserne fra Forlaget Thomson på www.thomson.dk
Relevant information
http://www.thomson.com