02/04-08
-
Pressemeddelelse
Få styr på reglerne om de internationale regnskabsstandarder
Hvad er forskellen på årsregnskabsloven og reglerne om de internationale regnskabsstandarder (IFRS), og hvad er de gældende regler for virksomheder, der er ved eller allerede er overgået til de internationale regnskabsstandarder? Nogle af de problemstillinger får du svar på i bogen her.
Eneste danske værk på området
Årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder er det eneste danske værk, der giver et samlet overblik over indholdet af de internationale regnskabsstandarder. 3. udgaven har været gennem en omfattende ajourføring. Blandt andet på grund af de mange ændringer af standarder, der er udsendt de senere år.
Suppleret med konkrete eksempler
Forfatterne gennemgår reglerne i samtlige standarder, og de supplerer løbende med praktiske eksempler på anvendelsen af regelsættet i konkrete situationer. Derudover beskriver de forskellene i forhold til årsregnskabsloven. Forskellene mellem IFRS og årsregnskabsloven er overskueligt opstillet, så virksomheder, der ønsker eller er forpligtet til at overgå til IFRS, hurtigt kan danne sig overblik over dem.
Bogens brug
Bogen kan bruges som samlet værk for den, der har brug for overblik over regelsættet. Den kan også bruges til at løse konkrete problemstillinger og til at identificere forskelle, sammenlignet med dansk regnskabspraksis.
Målgruppe
Bogen er et godt værktøj for virksomheder, der er ved at overgå til eller allerede er overgået til de internationale regnskabsstandarder. Desuden er bogen velegnet for revisorer og andre rådgivere, der arbejder med området.
Om forfatterne
Forfatterne er Jan Fedders, statsautoriseret revisor og partner i PricewaterhouseCoopers´ faglige afdeling og Henrik Steffensen, partner i PricewaterhouseCoopers´ faglige afdeling.
Pris: DKK 896,- ekskl. moms
Sider: 778
Best. nr.: 9788761921376
Udgivelsesdato: 1.april 2008
Mere informations:
Om Forlaget Thomson A/S
Forlaget Thomson er den danske del af The Thomson Corporation, som er blandt verdens førende leverandører af informationsløsninger til jurister, revisorer samt offentlige og private ledere. Forlaget Thomson udgiver bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revisorbiblioteket, Revision & Regnskabsvæsen, Thomson HR samt Thomson Økonomi. Mere end 20 millioner mennesker i 46 lande benytter Thomson Corporation informationsløsninger. Herhjemme er der ca. 20 000 brugere af Forlaget Thomsons onlinetjenester. I Danmark beskæftiger forlaget 85 medarbejdere.
Læs mere om udgivelserne fra Forlaget Thomson på www.thomson.dk
Relevant information
http://www.thomson.com