25/08-08
-
Pressemeddelelse
Arbejdsprocesret - sagshåndtering, forhandling, retsafgørelser
Få svar på arbejdsprocesretten
Den overenskomstmæssige tvisteløsningsordning, det såkaldte "fagretlige system", har i dag central betydning i arbejdslivet. Men den er svær at overskue og griber på kompliceret vis ind i de almindelige regler om afgørelse af sager ved domstolene.
Bogen her beskæftiger sig med arbejdsprocesretten, d.v.s. de formelle regler om behandling af tvister angående ansættelsesforhold og kollektive overenskomster.
Bogen er opdateret i forhold til nyeste lov
I 2006 blev der vedtaget en ny Norm for Regler for Behandling af Faglig Strid, og i overensstemmelse hermed blev arbejdsretsloven suppleret med en række bestemmelser om faglig voldgift. Disse fornyelser er medtaget i bogen.
Bogen opdelt i fire kapitler
Bogen falder i fire hovedkapitler:
- 1. del om tvisteløsningsordningens historiske baggrund
- 2. del om sagsforberedelse, forhandlingsforløbet i det fagretlige system og indgåelse af forlig
- 3. del om andre præliminære tvisteløsningsordninger
- 4. del om afgørelse af retstvister ved domstolene, privat voldgift, Arbejdsretten, faglig voldgift, afskedigelsesnævn m.v., herunder om samspillet mellem domstole og fagretlige afgørelsesorganer
Målgruppen for bogen
Bogen henvender sig især til organisationsansatte, personaleansvarlige, advokater og andre rådgivere, der håndterer eller rådgiver i arbejdsretlige sager. Men den har også relevans for dem, der beskæftiger sig med arbejds- eller procesret på det teoretiske plan.
Kort om forfatteren
Forfatteren er professor, jur. dr. Ole Hasselbalch, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Pris: DKK 696,- eksl.moms
Sider: 486
Best.nr.: 9788761922168
Udgivelsesdato: 14. august 2008
Mere information:
Om Forlaget Thomson A/S
Forlaget Thomson er den danske del af The Thomson Corporation, som er blandt verdens førende leverandører af informationsløsninger til jurister, revisorer samt offentlige og private ledere. Forlaget Thomson udgiver bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revisorbiblioteket, Revision & Regnskabsvæsen, Thomson HR samt Thomson Økonomi. Mere end 20 millioner mennesker i 46 lande benytter Thomson Corporation informationsløsninger. Herhjemme er der ca. 20 000 brugere af Forlaget Thomsons onlinetjenester. I Danmark beskæftiger forlaget 85 medarbejdere.
Læs mere om udgivelserne fra Forlaget Thomson på www.thomson.dk
Relevant information
http://www.thomson.com