05/09-08
-
Pressemeddelelse
Forlaget Thomson udgiver Europæisk Patent, 3. udgave
Mest omfattende nordiske fremstilling
Kan jeg få patent på min forretningsidé? Kan jeg skrive min europæiske patentsansøning på dansk? Det og meget andet får du svar på i denne mest omfattende fremstilling i Norden om det europæiske patentsystem.
Bogen beskriver alle centrale bestemmelser om meddelelsen af europæisk patent og gennemgår de retsregler, der regulerer de forskellige procedurer, fx:
· indlevering
· nyhedsundersøgelse
· prøvning
· meddelelse
· indsigelse
· appel.
Ændringerne efter revisionen af Den Europæiske Patenskonvention er indarbejdet
De mange ændringer med revisionen af Den Europæiske Patentkonvention, som trådte i kraft i december 2007, er totalt indarbejdet i bogen. Den nyeste praksis er også indføjet, hvor den relevante problemstilling behandles.
Målet med bogen
Målet er at give læseren et samlet indtryk af det europæiske patentsystem og en forståelse af, hvordan systemets ofte komplicerede mekanismer fungerer. Fokus for fremstillingen er at levere en indgående gennemgang af de forskellige trin i meddelelsesproceduren og appelproceduren. Bogen har også en detaljeret gennemgang af den materielle patentrets mange enkeltheder.
Målgruppen for bogen
Et uunværligt værktøj for studerende med interesse for industriel ejendomsret og naturligivs også advokater og jurister i industrien og administrationen.
Kort om forfatteren
Forfatteren er direktør, cand.jur. Lise Dybdahl-Müller.
Pris: DKK 596,- ekskl.moms
Sider: 287
Best.nr.: 9788761922403
Udgivelsesdato: 2. september 2008
Mere information:
Om Forlaget Thomson A/S
Forlaget Thomson er den danske del af Thomson Reuters - verdens førende udbyder af intelligent information. Vi kombinerer innovativ teknologi med faglig ekspertise, og bringer intelligent viden om jura, skat, revision mm. til vores kunder. Forlaget Thomson udgiver bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revisorbiblioteket, Revision & Regnskabsvæsen, Thomson HR samt Thomson Økonomi. Cirka 22.000 professionelle bruger Forlaget Thomsons onlinetjenester. I Danmark beskæftiger forlaget 85 medarbejdere.
Relevant information
http://www.thomson.com