Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-08   -   Pressemeddelelse

Beskatning af transfersummer

Hvordan betaler man skat af en fodboldspiller?
Forlaget Thomson udgiver "Beskatning af transfersummer". Her analyserer Kenneth Elmegaard Hansen, hvordan man skatteretligt behandler de omfangsrige indtægter, som flere og flere fodboldklubber modtager, når de handler spillerkontrakter.

I årenes løb har der været forskellige meldinger om skattelovens betydning for sådan nogle handler. I 1989 udtaler Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked, at en fodboldklub skal anses som næringsdrivende, når den handler fodboldspillere, og at erhvervede transfersummer er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Næringsbegrebet er efterfølgende blevet modificeret af Højesteret, og i 2006 finder Landsskatteretten, at transferindtægter er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

Bogen giver en grundig analyse af indholdet af henholdsvis § 4 og § 5a i statsskatteloven og af de begreber, som bestemmelserne opererer med.

Det diskuteres også, hvad det egentlig er, klubberne modtager penge for, den juridiske kvalifikation af en spillerkontrakt, omfanget af klubbernes ejendomsret. Endelig undersøger forfatteren, om en transfersum måske er betaling for en immateriel rettighed.

Bogen er især velegnet for:
- boldklubber, som har indtægter ved transferaktiviteter
- rådgivere for fodboldklubber

Pris: DKK 148,- ekskl. moms
Sider: 88
Best. nr.: 9788761922571
Udgivelsesdato:2008

Mere information:
Om Forlaget Thomson A/S
Forlaget Thomson er den danske del af Thomson Reuters - verdens førende udbyder af intelligent information. Vi kombinerer innovativ teknologi med faglig ekspertise, og bringer intelligent viden om jura, skat, revision mm. til vores kunder. Forlaget Thomson udgiver bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revisorbiblioteket, Revision & Regnskabsvæsen og Thomson HR. Cirka 22.000 professionelle bruger Forlaget Thomsons onlinetjenester. I Danmark beskæftiger forlaget 85 medarbejdere.

Læs mere om udgivelserne fra Forlaget Thomson på www.thomson.dk

Relevant information

http://www.thomson.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Thomson
Nytorv 5
1450 København K, Danmark

  33740751
  33740751

http://www.thomson.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Thomson på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire