Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-12   -   Pressemeddelelse

Supercykelstier kan give el-cykler det store gennembrud

El-cykler står foran et gennembrud i Danmark med de kommende supercykelstier, men en forhandler opfordrer forbrugerne til at være kritiske, inden de køber. Tingene kan købes for billigt, mener han.

Der er stigende politisk fokus på at begrænse biltrafikken i landets største byer. Således har
regeringen i deres trafikaftale afsat 190 millioner til 'supercykelstier' i København, Aarhus og Odense, som skal gøre det mere attraktivt at hoppe på den to-hjulede til arbejde.

For de færreste er det dog attraktivt at ankomme svedende til jobbet efter 8 kilometers trampen i pedalerne i modvind, og her kan en el-cykel være et godt alternativ. Det får flere og flere øjnene op for, lyder meldingen fra Copenhagen Ebike Center, der er en af landets få el-cykelforhandlere.

"Jeg oplever bestemt en stigende efterspørgsel fra folk, der synes, det er for besværligt at komme frem i byen. El-cyklen er det perfekte kompromis for dem, der hverken gider sidde i kø eller har tålmodighed til den offentlige transport, men gerne vil frem uden at slide sig selv ihjel - et bekvemt transportmiddel, hvor du stadig får motion," fortæller Jesper Hedegaard, der er indehaver af Copenhagen Ebike Center.

"Kigger vi ud over landets grænser, så har de fået øjnene op for det i Tyskland og især Holland, hvor op mod hver fjerde solgte cykel er en el-cykel. De har investeret betydeligt mere i infrastrukturen til cyklisterne, og her mangler Danmark et stykke endnu, men det går absolut den rigtige vej, og supercykelstierne er et vigtigt skridt," siger han.

Stil krav til kvaliteten
Men det er ikke kun forbrugerne, der skal vænne sig til en cykel med motor. Mange producenter har også meget at lære, og dårlig kvalitet hos nogle mærker har givet el-cyklen et lidt blakket ry.

"Man skal ikke købe for billigt. Nogle producenter har bare taget en af deres almindelige cykel-modeller og sat en motor på, og det bliver alt andet lige en dårligere cykel, når den ikke er dimensioneret og afbalanceret til de ekstra kilo, motor og batteri vejer. På andre modeller er motoren simpelthen for dårlig eller decideret farlig," forklarer Jesper Hedegaard og uddyber:

"Problemet er, at nogle motorer tager fat med fuld gas uden at afmåle farten i forhold til ens eget tråd. Er man en lille smule uforberedt, kan cyklen godt tage magten fra én," siger han.

Jesper Hedegaard opfordrer derfor danskerne til at være kritiske, når det gælder el-cykler og gå efter kvalitetsmærkerne.

"Gazelle laver eksempelvis nogle fremragende el-cykler. Deres motor er helt fænomenal. Den er holdbar, holder, hvad den lover, og så bygger den stille og roligt kraften op, når man begynder at køre. Den er gennemtænkt og samlekvaliteten er i top," fortæller han.

Kvalitetsmærkerne koster typisk nogle tusinde mere end de billigste mærker, men det er godt givet ud, mener e-cykelhandleren:

"Den holder for det første en del længere end de billige modeller. Desuden får du en langt større sikkerhed og en betydelig bedre komfort på cykelturen. Det er fordele, du får gavn af med det samme."

Hans bedste råd er dog at tage ud og prøve nogle forskellige cykler af, før man køber.

"På Gazelles cykler sidder motoren i forhjulsnavet, mens andre mærker har baghjulsmotor eller centermotor. Man kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet. Det er et spørgsmål om den enkeltes temperament, og derfor er det vigtigt, at man får prøvet de forskellige muligheder, inden man investerer i en ny el-cykel," siger Jesper Hedegaard.


For yderligere kontakt:
Peter Bay Steen, Country Manager, gazellecykler.dk, tlf: 2013 6730
Jesper Hedegaard, Indehaver, Copenhagen Ebike Center, tlf: 51 932 937


Relevant information

http://www.gazellecykler.dk


Pressekontakt


Firma

Gazelle Danmark A/S
Baltorpbakken 14
2750 Ballerup, Danmark

  2013 6730
  2013 6730

http://www.gazellecykler.dk

Modtag nyheder fra Gazelle Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater