Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/02-12   -   Pressemeddelelse

Inspiration til festen

Der er selskabsmesse med gratis entré på Montra Hotel Sabro Kro d. 4. marts. Her vil man kunne hente inspiration og idéer til enhver festlig lejlighed

Når den store dag står for døren - hvad enten det er bryllup, konfirmation eller rund fødselsdag - er der meget at huske på og mange valg at træffe. På selskabsmessen d. 4. marts på Montra Hotel Sabro Kro vil der være inspiration til alt fra bordpynt til brudeslør. Der er gratis adgang til vinsmagning, gode råd om hårtrends og alt inden for standsmæssig transport til og fra festen.

Selskabsmessen er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed på Montra Hotel-kædens forskellige hoteller. I år er turen kommet til Montra Hotel Sabro Kro, hvor en stribe udstillere viser de nyeste muligheder og tendenser til fester, selskaber og receptioner.

"Vi lever jo blandt andet af at stille de perfekte rammer til rådighed, når der er noget at fejre, så det er ret naturligt for os at hjælpe gæster og kommende festarrangører til at få den perfekte dag og mest mindeværdige fest," siger Jakob Beck Wätjen, der er direktør på Montra Hotel Sabro Kro.

Selskabsmessen blev sidste år afholdt på Nilles Kro, som Jakob Beck Wätjen på daværende tidspunkt også bestyrede. Arrangementet var godt besøgt, og reaktionerne var positive, så derfor var beslutningen om at gentage succesen - denne gang på Montra Hotel Sabro Kro - ikke svær.

"De fleste gæster til messen var folk, der skulle holde konfirmation april eller maj og mange brudepar, som skulle holde fest i løbet af sommeren. Vi fik god respons fra publikum, der især satte pris på muligheden for at få inspiration og idéer til noget anderledes eller ekstraordinært, som de ikke nødvendigvis ellers havde fået. I år udvider vi derfor, ved at flytte arrangementet til Sabro, hvor der er plads til flere udstillere," fortæller Jakob Beck Wätjen.

Selskabsmessen er åben søndag d. 4. marts fra kl. 12-16, og der er gratis entré.

Relevant information

http://www.sabrokro.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Montra Hotel Sabro Kro
Viborgvej 780
8471 Sabro, Danmark

  86 94 89 22
  86 94 89 22

http://www.sabrokro.dk

Modtag nyheder fra Montra Hotel Sabro Kro på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire