Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-12   -   Pressemeddelelse

Julens sild kommer fra Sabro

Når Årets Julesild i disse dage rammer butikshylderne i en lang række supermarkeder landet over, er det med et tydeligt østjysk smagsaftryk. Opskriften er nemlig udviklet af Ture Lyhne, der til daglig er køkkenchef på Montra Hotel Sabro Kro.

Silden er et uundværligt element på julefrokostbordet. Launis Fiskekonserves producerer hvert år en særlig specialitet under navnet Årets Julesild, og i år er 'opfinderen' køkkenchef Ture Lyhne på Montra Hotel Sabro Kro. Han har tænkt utraditionelt for at finde frem til den opskrift, der ligger bag årgang 2012.

"Jeg har i år brugt hyldebær til at give smag og farve. Normalt er man nødt til at tilsætte en eller form for farvestof for at få den mørke farve, der kendetegner en julesild, men det er ikke nødvendigt, når der kommer hyldebær i," forklarer Ture Lyhne.

Udover hyldebærerne er der også brugt både nelliker, æbleeddike og brun farin for at give den julede smag.

"Det er tæt på at være en videnskab at finde det rigtige forhold mellem sukker og eddike. Det handler om at få en sild med bid i, og Årets Julesild bliver udvalgt på baggrund af smag, konsistens, udseende og salgbarhed. Der har været mange sild, hvor der er brugt tranebær eller kirsebær, men det er mig bekendt første gang, at nogen har fundet på at bruge hyldebær," siger Ture Lyhne.

Udvalgt af selveste julemanden
Årets Julesild bliver hvert år fundet på Julemændenes Verdenskongres på Restaurant Hvide Hest på Bakken. På forhånd har en række kokke indsendt deres bud på den bedste julesild, og til kongressen bliver der udvalgt tre sild, som dyster om at blive udvalgt til Årets Julesild. Et smagspanel fra Dansk Julemands Laug står for at udvælge den bedste julesild, og i år tilfaldt titlen altså Ture Lyhne fra Århus - og det endda for anden gang.

"Jeg vandt også tilbage i 2007, men de seneste år har jeg ikke været så heldig at blive udtaget til finalen på julemandskongressen. Men hyldebærerne gav åbenbart den x-factor, der skulle til," smiler han.

Opskriften er efterfølgende blevet rettet til, så julesilden kan holde sig på glas, men har man lyst til den helt ægte vare, kan man smage den på Montra Hotel Sabro kro, hvor Årets Julesild vil være på menukortet fra midten af november og året ud.

###

For yderligere oplysninger kontakt:
Ture Lyhne, køkkenchef, Montra Hotel Sabro Kro: 87629119
Jakob Wätjen, direktør for Montra Hotel Sabro Kro: 8694 8922

Læs mere om Montra Hotel Sabro Kro og koncerterne på: www.sabrokro.dk

Relevant information

http://www.sabrokro.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Montra Hotel Sabro Kro
Viborgvej 780
8471 Sabro, Danmark

  86 94 89 22
  86 94 89 22

http://www.sabrokro.dk

Modtag nyheder fra Montra Hotel Sabro Kro på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater