Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/04-11   -   Pressemeddelelse

Undgå ubudne gæster

Sommerhussæsonen er lige om hjørnet, og det betyder desværre kronede dage for indbrudstyvene - både i hjemmet og i sommerhuset. Men du kan gøre en hel del selv for at undgå de ubudne gæster

Klog af skade har rigtig mange valgt at tømme sommerhuset for værdier i vinterhalvåret. Men i takt med at solen står højere på himlen, flytter fjernsyn, kameraer og andre værdigenstande tilbage i ferieboligerne. Og mens du slapper af i sommerhuset står hjemmet øde hen. Derfor har indbrudstyvene let spil de kommende måneder. Men der er en hel del, du selv kan gøre for at sikre dig, så tyven hurtigt finder andre græsgange.

Styr på låsen
Tyven kommer næsten altid ind gennem vinduer og døre, og her er låsen er det eneste, der holder ham ude. Står et vindue på klem eller har du glemt at låse en dør, er det nærmest en åben invitation. Så sørg for at lukke og låse alt, når du forlader hjemmet. Det er også vigtigt, at låsen ikke er for nem at bryde op. Tag forbi den lokale låsesmed og vis ham din nøgle, så kan han vejlede dig og fortælle, om din lås er sikker.

Sikring
Fjernsyn og computere kan låses fast i boligen, så de er besværlige for tyven at tage med. Det kan gøres med forskellige wireløsninger, beslag eller specielle kabinetter. En anden mulighed er at investere i et sikringsskab, hvor dine værdier kan gemmes af vejen. Disse løsninger gør ikke arbejdet umuligt for tyven, men hvis han har travlt, lader han måske computeren med familiebillederne blive stående.

Alarm
En måde at stresse indbrudstyven på er at installere en alarm. Den gør, at tyven ikke har flere timer til at fylde en flyttebil, men kun kan slippe af sted med de værdier, han kan nå at samle på et par minutter. Samtidig virker et alarm-skilt i vinduet afskrækkende på indbrudstyven.
Undersøg eventuelt med dit forsikringsselskab om de giver rabat på forsikringen, hvis du installerer en alarm.

Nabohjælp til selvhjælp
Det er en god idé at få andre til at holde øje med både dit hus og sommerhus, når du ikke er hjemme. Få naboen til at fylde lidt i din skraldespand og tømme din postkasse, så der ikke ser ubeboet ud. Et godt naboskab er med til at forebygge kriminalitet, og hos politiet kan du få udleveret mærker til hoveddøren, så tyven er klar over, at der bliver holdt øje med ham.

Mærkning
Hvis tyven ikke kan sælge dine ting, er de slet ikke interessante at stjæle. Derfor er det en rigtig god ting at mærke sine værdier. De bliver umulige for tyven at sælge, og det er alt for risikabelt for ham at transportere eller beholde tingene selv. Desuden er der større chance for at få dem igen, hvis politiet finder dem.

Tidligere har mange afholdt sig fra at mærke værdier, fordi det har været for besværligt at hente et mærkningssæt med ridsepen hos politiet, og resultatet bliver sjældent ret pænt. Men nu er der ikke længere nogen undskyldning. På savemyhome.dk kan man få designet et personligt mærke efter eget ønske. Bag webshoppen står virksomheden Safegroup A/S, der i mere end 25 år har leveret tyverimærkning til virksomheder og offentlige institutioner. Mærkerne kan ikke fjernes uden synlige spor, og derfor bliver din fladskærm eller designerlampe værdiløs for indbrudstyven. Med i pakken følger også klistermærker til at sætte i vinduet, så tyven er opmærksom på, at dit hus eller sommerhus ikke er et attraktivt udflugtsmål.

Forsikring
Den holder ikke tyven for døren, men det er selvfølgeligt vigtigt at tegne en indboforsikring, hvis uheldet alligevel skulle være ude. Antallet af indbrud i private hjem er steget de seneste år. Alligevel viser nye undersøgelser, at omkring 10% af boligejerne ikke har nogen indboforsikring. De får dermed ingen erstatning hvis tyven kigger forbi. Men måske har de sikret hjemmet tilstrækkeligt - har du?

Relevant information

http://www.savemyhome.dk


Pressekontakt


Firma

SafeGroup A/S
Sintrupvej 2
8220 Brabrand, Danmark

  87 39 26 81
  87 39 26 81

http://www.safegroup.dk

Modtag nyheder fra SafeGroup A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater