Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/04-11   -   Pressemeddelelse

Kan kvinder køre motocross?

Tone B. Møller er en ung kvinde på 23 år, mor til Victoria på 4, uddannet frisør og... hun vil være Danmarks bedste kvinde på to hjul med motor.

I 2011 kan The Call Company med stolthed erklære sig hovedsponsor for Tone B. Møllers rejse mod DM i MotoCross. En tur i frisørstolen og The Call Company var solgt. "Tone er et unikt talent og et perfekt profileringsmatch for The Call Company" udtaler Simon Agger, direktør for The Call Company. Og han fortsætter "Tone har samme alder som vores gennemsnitlige medarbejder, som kan identificere sig med hende, og hun er i den grad et match for én af vores grundværdier - Modig! Hertil kommer at hun har et helt unikt drive og passion for sin sport - det var nærmest umuligt at sige nej til tilbuddet om at blive sponsor."

Efter en periode med skader gør Tone B. Møller nu comeback i motocross. Dette sker med et erklæret mål om en top tre placering i DM, der skydes i gang d. 2/4 2011. "Jeg har været væk fra sporten i længere tid grundet skader, men er nu helt fit for fight og klar til at vise tænder! Jeg har trænet hårdt og vil bestemt gøre hvad jeg kan for at leve op til min sponsors, såvel som min lille datters, forventninger" udtaler Tone B. Møller

Det gode eksempel...
Ud over det kommercielle samarbejde, har Tone og The Call Company et fælles erklæret mål om at vise at man ved at tro på sig selv, kan det meste - også selvom at vilkårene måske taler imod. "At blive mor i en ung alder er ikke nødvendigvis foreneligt med at søge de store mål rent sportsligt, men det er mig magtpåliggende at vise, at man ikke skal lade sig begrænse og man kan hvad man vil" udtaler Tone, og hun fortsætter "Min datter giver mig gejst og drive. Hun skal lære at man kan hvad man vil, og her mener jeg, at jeg som forælder, skal gå forrest med et godt eksempel. Og så hjælper det da også at hun syntes at mor er sej". Hertil kommer at The Call Company med sponsoratet også håber, at kunne tiltrække endnu flere modige unge til arbejdspladsen.

Sporten...
Det ville være synd at kalde MotorCross en pige-sport. Derfor er der også en del fordomme om netop de piger der kører Motocross. "Jeg ønsker at vise, at man sagtens kan være en pige-pige, der har hang til negle, tøj, sko makeup m.v. selvom man også har brug for oktan. Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere andre piger til at prøve sporten, så vi kan give drengene, kritikerne og alle fordommene kamp til stregen."

Hvad er The Call Company A/S?
The Call Company's kerne produkt er at håndtere kundeservice og telemarketing for andre virksomheder. Ydelserne er ikke fastlåst til specifikke brancher eller produktområder. Således er der tale om en virksomhed, der spænder bredt i kompetencer og ydelser.

Af kunder hos The Call Company kan nævnes bl.a. Gyldendal, Bonnier Publications, Greenpeace, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Lindhardt og Ringhof m.fl. The Call Company beskæftiger 130 medarbejdere og har eksisteret siden 1/7 2010.

Relevant information

http://www.thecallcompany.dk/?page_id=1292


Billeder


Pressekontakt


Firma

The Call Company A/S
Værkmestergade 11
8000 Århus C, Danmark

  70 30 17 30
  70 30 17 30

http://www.thecallcompany.dk

Modtag nyheder fra The Call Company A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater