Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/04-13   -   Pressemeddelelse

Analyse: Privatkunder bør få uvildig økonomisk rådgivning

I en netop offentliggjort analyse af bankmarkedet anbefaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at de danske bankkunder bør kigge efter uvildig økonomisk rådgivning. Hos Uvildige.dk glæder direktøren sig over, at myndighederne nu for alvor sætter bankernes dobbeltrolle under lup.

En bankrådgiver er nemlig ikke en rådgiver, men en ekspedient, der sælger en vare, og privatkunder bør undersøge, om der er en økonomisk gevinst at hente ved at købe uvildig økonomisk rådgivning.

Det er blandt hovedkonklusionerne i analysen "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder", som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde onsdag, og analysen vækker glæde hos Hans Peter Christensen, direktør i Uvildige.dk, som rådgiver danskere i privatøkonomiske spørgsmål.

"Analysen viser det, vi har sagt hele tiden: Den rådgivning, bankerne giver kunderne, er primært til fordel for bankerne. Jeg har forståelse for, at bankerne skal drive en forretning, men det er væsentligt for forbrugerne at vide, at de ikke nødvendigvis får den bedste rådgivning, og det er væsentligt, at den melding kommer fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen," siger Hans Peter Christensen, som til daglig anbefaler sine kunder at gøre sig netop de overvejelser, som analysen anbefaler.

"Som uvildige rådgivere kan vi se bort fra de enkelte produkter og i stedet fokusere på den enkeltes specifikke økonomi og de behov, han har. Derfor anbefaler vi ofte, at man undersøger prisen på eksempelvis et lån hos andre banker end ens egen, hvilket er blandt anbefalingerne i analysen," siger Hans Peter Christensen

Han bider desuden mærke i, at mere end 40 procent af de danske bankkunder ikke opfatter "rådgivningen" fra deres bankekspedient som uvildig og oprigtig.

"Det er en opsigtsvækkende konklusion, som desværre ikke kommer bag på mig - det er jo det, vi hører fra vores kunder, og det er jo ret beset også derfor, at vi har en eksistensberettigelse. Vi hilser derfor analysen velkommen og håber, det kan kaste bedre bankaftaler til danskerne af sig," siger Hans Peter Christensen.

Uvildige.dk er en kæde af uvildige økonomiske rådgivere, der er uddannet i og har stor erfaring fra den finansielle sektor. Uvildige.dk modtager ingen provision eller honorar fra de finansielle udbydere og kan derfor tilbyde kompetent og 100 procent uafhængig økonomisk rådgivning. Læs mere på www.uvildige.dk.

Relevant information

http://www.uvildige.dk


Pressekontakt


Firma

Uvildige.dk
Marselis Tværvej 4
8000 Århus C, Danmark

  42 22 16 50
  42 22 16 50

http://www.uvildige.dk

Modtag nyheder fra Uvildige.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater