Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-11   -   Pressemeddelelse

Kan man træne store tropiske hajer?

Selv om hajer jo 'bare' er fisk, er svaret JA.
Som et nyt tiltag er Kattegatcentret begyndt at træne hajer i den tropiske hajtank. Det drejer sig i første omgang om de store bundlevende hajarter - to nursehajer og en zebrahaj.

"Træningen er startet op i januar, og det går hastigt frem. Hajerne er lærenemme, og træningen udvikler sig uge for uge" fortæller Rune Kristiansen, biolog i Kattegatcentret. Rune har med forventning set frem til at påbegynde hajtræningen og er positivt overrasket over, at der så hurtigt er synlige resultater. Som Danmarks Hajcenter bygger Kattegatcentret videre på sin viden om hajer. Det er begrænset, hvad der er udført blandt vores kolleger i akvariebranchen på dette område, derfor vil Kattegatcentret øge indsatsen på dette vigtige område.

Hvorfor træne hajer?
Der er to grunde til at arbejdet med hajtræning er sat i gang.
Den ene er, ønsket om at få en tættere kontakt til hajerne, så det bliver lettere at holde øje med deres helbredstilstand, måle dem og evt. behandle sygdomme.

Den anden er, at oplevelsen for publikum er forbedret. Hajfodringen varetages nu af to formidlere, der i et dynamisk samspil bringer publikum og hajer tættere på hinanden.Træneren står i vandet og kalder hajerne til platformen med lyden fra en triangel og samtidig spreder han duften af frisk fisk i vandet.

Efterhånden som hajerne bliver dygtigere og dygtigere, vil trænerne i større grad kunne røre og håndtere hajerne.

Fremtidsperspektiver
Denne form for træning af hajer er innovativ og sikrer en endnu større dyrevelfærd hos hajerne. "Som et offentligt akvarium med hajer i fangenskab har vi en forpligtigelse til at skabe de bedst mulige forhold for hajerne", udtaler Rune og fortsætter: "Træningen skaber en tillid og tilvænning til kontakt med træneren, som sikrer at håndteringen af hajerne bliver betydeligt lettere".

Træningen vil forhåbentligt være med til at ændre opfattelsen af hajer, som instinktive
"dræbermaskiner" og have stor værdi indenfor forskningen af hajernes adfærdsbiologi og potentielle indlæringsevner.

FAKTA
Nursehaj (Ginglymostoma cirratum) og zebrahaj (Stegostoma fasciatum) er begge bundlevende tropiske hajarter. De har en længde på henholdsvis ca. 2,8 meter og 2 meter. De tilbringer det meste af tiden liggende på bunden og er ellers mest aktive om natten. Deres naturlige adfærd gør disse hajer specielt velegnet til denne form for træning.

Udviklingen i hajtræningen kan følges hver dag kl. 14.00.

For yderligere information:
Rune Kristiansen, biolog og kurator
Tlf: 8758 0526 / 2872 0259

Else Brask, kommunikationschef
Tlf: 8758 0500 / 2339 5375

Relevant information

http://www.kattegatcentret.dk


Pressekontakt


Firma

Kattegatcentret Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa, Danmark

  +45 87 58 05 00

http://www.kattegatcentret.dk

Modtag nyheder fra Kattegatcentret Grenaa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire