Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/06-11   -   Pressemeddelelse

Chokoladeskildpadder sender hjælp til havskildpadder i Mexico

I dag har direktør Jørgen Lund Møller overrakt en check på 2.485 kr. til havskildpaddelejren ved Playa Palmarito, Oaxaca i Mexico.

"For at sætte donationsbeløbet lidt i perspektiv donerer besøgende normalt i mellem 5-100 pesos. Med indsamlingen hos Kattegatcentret får lejren 5.600 pesos, så der er god hjælp til skildpadderne," fortæller Charlotte Holst Andersen, fra virksomheden Sanseliv.

Charlotte var i lejren et døgn i 2009 og tog en række fotografier, siden har Charlotte været i lejren flere gange. Fotografierne dannede ramme om en fotoudstilling i Kattegatcentret. I forbindelse med udstillingen kunne gæsterne købe de velkendte Toms chokoladeskildpadder.

Playa Palmarito
På en 20 kilometer lang kyststrækning ved Stillehavet i Mexico ligger en lille lejr på stranden Playa Palmarito. Lejren har altid tre faste beboere - José Cruz, Rubén Hernandez og deres hund.
Men ofte er der tæt trafik af studerende, dyrlæger, biologer m. fl. som bidrager med gratis arbejdskraft for at gøre en forskel.
Og så er der alle de tusindvis af beboere, som ikke lige er til at se med det blotte øje. De ligger begravet i et afspærret område på stranden, hvor eneste vidnesbyrd om deres eksistens, er en pind med et serienummer.

Nedenunder alle disse pinde ligger tusinder af æg - skildpaddeæg fra tre truede arter. Playa Palmarito er en af de strande, som bruges til at sikre bestanden af skildpadder i Mexico ......... og i verden.

De ansatte og frivillige i lejren har igennem de sidste 16 år udsat millioner af skildpaddeunger i Stillehavet og har således bidraget til en støt stigning i bestanden.
Lejren støttes økonomisk af donationer og af den mexicanske organisation Selva Negra.

Truslen
Formålet med lejren er udover at sikre skildpaddeæg og -unger også at ændre mexicanernes adfærd. Skildpaddeæg er en stor lokal delikatesse, og selv om der i dag er en lov mod indsamling af æg, sker det i ly af natten at lokalbefolkningen indsamler æggene på stranden.
"Folkene i lejren inviterer derfor mexicanere og turister på ture langs stranden kort før solnedgang, når hundredvis af skildpaddeunger sættes fri på stranden for at finde vej til havet. En meget livsbekræftende oplevelse", fortæller Charlotte.

En donation til beskyttelse af skildpaddeæg og -reder
Pengene fra Kattegatcentrets gæster doneres til Selva Negras lejr som støtte til deres arbejde med at beskytte skildpaddeæg og -reder i området. Charlotte, Sanseliv takker Kattegatcentret for muligheden for at udstille fotografier og Tom's Chokolade for donation af skildpadderne.

"Kattegatcentret har ved at lægge hus til Charlottes flotte billedserie bidraget til et naturbevarelsesprojekt for havskildpadder, og det er vi glade for", udtaler Jørgen Lund Møller, direktør Kattegatcentret.

For yderligere information:

Charlotte Holst Andersen, Sanseliv
Tlf: 2812 6711
http://www.selvanegra.mx/tortugas.asp (spansksproget hjemmeside)

Jørgen Lund Møller, biolog og direktør
Tlf: 8758 0509 / 2148 7646

Else Brask, kommunikationschef
Tlf: 8758 0500 / 2339 5375


Relevant information

http://www.kattegatcentret.dk


Pressekontakt


Firma

Kattegatcentret Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa, Danmark

  +45 87 58 05 00

http://www.kattegatcentret.dk

Modtag nyheder fra Kattegatcentret Grenaa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire