Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/04-12   -   Pressemeddelelse

Uddannelsesminister hørte om innovationsprojekter i AlgeCenter Danmark

Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard, fik et indblik i de forsknings- og erhvervsprojekter, der er i gang i AlgeCenter Danmark, da han besøgte stedet i forbindelse med Forskningens Døgn fredag den 20. april.

Borgmester Jan Petersen bød ministeren velkommen og ledsagede ham under besøget.
Det var en begejstret uddannelsesminister, der forlod Kattegatcentret efter det kombinerede besøg i oplevelsesattraktionen og i AlgeCenter Danmark. Biolog og forsker Annette Bruhn gav ministeren et indblik i, hvordan gode idéer omsættes til forsknings- og erhvervsprojekter, der måske kan være med til at gøre en forskel som samfundsnyttige produkter.

"Der er rigtig mange idéer, der ikke bliver til noget, fordi implementeringsdelen ikke er tænkt ind fra starten. Det er lige modsat her, hvor idéerne løser et konkret behov hos en virksomhed og fordi virksomhed og forskere arbejder sammen fra projekterne starter. Dermed er der større sandsynlighed for at de kan få den skala, der skal til, for at de kan være med til at forandre vores samfund for eksempel i energiforsyningen," sagde Morten Østergaard.

Rundvisningen i Kattegatcentret varetog direktør Jørgen Lund Møller. Han satte særlig fokus på den nye oplevelseszone "Havet i maven" som blandt andet handler om alger i vores hverdag.

Ministeren var inviteret i anledning af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn, som Havets Hus, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Kattegatcentret i år havde valgt at deltage i med arrangementet "Alger - og hvad man kan bruge dem til".

Arrangementet var todelt med åbent for lokale skole- og gymnasieklasser om formiddagen og åbent hus for alle om eftermiddagen. I løbet af dagen kiggede ca. 350 skoleelever og interesserede borgere forbi.


FAKTA
Algecenter Danmark er et konsortium bestående af:

Aarhus Universitet
Teknologisk Institut
Kattegatcentret
Havets Hus
Formålet er at skabe rum for innovationsprojekter og forskning i udnyttelsen af alger eller produkter fra alger til føde, dyrefoder, medicin og til grøn energi.

For yderligere information:
Jørgen Lund Møller, direktør
Tlf: 8758 0509 / 2148 764,

Relevant information

http://www.kattegatcentret.dk


Pressekontakt


Firma

Kattegatcentret Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa, Danmark

  +45 87 58 05 00

http://www.kattegatcentret.dk

Modtag nyheder fra Kattegatcentret Grenaa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire