Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/04-15   -   Pressemeddelelse

Biiiiidedagsferie i Kattegatcentret

Støb en forhistorisk hajtand, se Doktor Knivskarp dissekere en pighaj, og oplev hajer og sæler bide fra sig i Store Bededagsferien, der i Kattegatcentret er omdøbt til "Biiiiidedagsferien"!

I Kattegatcentret er Store Bededagsferien den 1.-3. maj omdøbt til "Biiiiidedagsferien" - for Kattegatcentret byder på et helt hav af oplevelser med bid i, der vil gøre dig bidt af havet! Du kan bl.a. følge dissektionen af en pighaj og få et bid af Kattegatcentret med hjem, når du støber din helt egen hajtand!

DOKTOR KNIVSKARP BIDER FRA SIG
Fredag den 1. maj kl. 11 bider Doktor Knivskarp fra sig og dissekerer en én meter lang pighaj.

"Der er i dén grad "bid" i pighajen, for den har et gab fyldt med hundredvis af små, skarpe tænder - og så er den oven i købet også giftig som en af de eneste danske fiskearter," fortæller kurator og marinbiolog i Kattegatcentret, Rune Kristiansen, som også er kendt under navnet Doktor Knivskarp.

Doktor Knivskarp er Kattegatcentrets knivskarpe formidlingsfigur, som ved alt om hajer og alverdens havdyr.

"Det bliver rigtig spændende at dissekere pighajen, og hvis man tør, kan man komme helt tæt på og forsigtigt røre ved pighajens skarpe tænder," fortæller Rune Kristiansen.

STØB DIN EGEN HAJTAND
I Biiiiidedagsferien kan man også give sig i kast med støbeform og gips og støbe en kopi af en Megalodon-hajtand. Megalodon-hajen (Carcharodon megalodon) levede i verdenshavene for mellem 1,5-28 millioner år siden, var op til 15 meter lang og havde et imponerende tandsæt!

Man vil opdage, at der absolut også er bid i de nulevende hajer, når dyrepasserne træner og fodrer Kattegatcentrets store, tropiske hajer hver dag kl. 14.

Er man på udkig efter en oplevelse, der bider sig fast for altid, er der også mulighed for at booke et prøvedyk blandt hajer i det 1,5 millioner liter store Oceanarium!

Pressekontakt

Rune Kristiansen
Biolog og kurator
  +45 87 58 05 26
  +45 28 72 02 59
Karsten Bjerrum Nielsen
Afdelingsleder for udstilling & formidling
  8758 0521
  3025 1551

Firma

Kattegatcentret Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa, Danmark

  +45 87 58 05 00

http://www.kattegatcentret.dk

Modtag nyheder fra Kattegatcentret Grenaa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire