Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-15   -   Pressemeddelelse

Solceller på toppen af Kattegatcentret

Fredag den 21. august indvier borgmester Jan Petersen Kattegatcentrets nye, kæmpemæssige solcelleanlæg, der fremover skal sørge for grøn energi til hajerne og alle de andre havdyr.

Et kæmpe solcelleanlæg har set dagens lys. Hele Kattegatcentrets tag er nemlig henover sommeren blevet fyldt op med solceller - og fredag den 21. august kl. 10 indvier borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, det 1.200 m2 store solcelleanlæg.

"Det er soleklart, at vi glæder os rigtig meget til at få vores nye, store solcelleanlæg indviet. Det bliver fantastisk at sætte gang i de i alt 720 solcellepaneler, der de næste mange år vil høste solens stråler og årligt forvandle dem til næsten 32 gange så meget strøm, som en gennemsnitsfamilie bruger om året," fortæller direktør i Kattegatcentret, Bjarne Klausen.

ET STRÅLENDE EKSEMPEL
Solcelleanlægget, der er 36 gange så stort som et standard privat solcelleanlæg, er blevet en realitet med støtte fra Norddjurs Kommune, og er langt mere bæredygtigt end traditionel elforsyning.

"I Kattegatcentret ønsker vi at være et strålende eksempel og gå forrest, når det gælder om at tage vare på naturens ressourcer. Med vores grønne satsning vil vi i fremtiden årligt skåne miljøet for mindst 88 ton CO2, og det er vi utroligt stolte over," fortæller Bjarne Klausen.

Men den grønne satsning har også en økonomisk gevinst.

"Vi vil årligt spare omkring 350.000 kr. Anlægget vil dermed være tilbagebetalt i løbet af kun 8 år - og derefter er det ren fortjeneste. Så både miljø og økonomi vil fremover nyde ekstra godt af solens stråler," fortæller Bjarne Klausen.

FAKTA:

Borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, indvier solcelleanlægget fredag den 21. august kl. 10.
Norddjurs Kommune har i forbindelse med etablering af solcelleanlægget betalt for en renovation af taget og har desuden givet en kommunegaranti for optagelse af lån til etablering af solceller.
Phønix Tag Energi A/S har monteret solcellerne og Phønix Tag Aarhus A/S har renoveret taget.
Der er monteret 720 stk. 300Wp solcellepaneler - i alt 216.000Wp. Én Wp [WattPeak] svarer til panelets kapacitet.
Samlet svarer solcelleanlægget til ca. 36 stk. standard private solcelle anlæg (som er ca. 6000Wp).
Med en kWh pris på ca. 1,5 kr. vil den årlige besparelse være på ca. 350.000 kr.
Solcellerne producerer ca. 200.000 kWh om året. En gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger til sammenligning 6.300 kWh om året.
Anlægget har en forventet levetid på mindst 25 år og vil være betalt tilbage i løbet af ca. 8 år.

Pressekontakt

Bjarne Klausen
Direktør
  +45 52 13 72 32
Grete Fogtmann Jensen
Ansvarlig for kommunikation og PR
  +45 87 58 05 08
  +45 22 33 89 84
Michael Mortensen
Ansvarlig for teknik & drift
  +45 87 58 05 30
  +45 23 26 08 07

Firma

Kattegatcentret Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa, Danmark

  +45 87 58 05 00

http://www.kattegatcentret.dk

Modtag nyheder fra Kattegatcentret Grenaa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire