03/02-16
-
Pressemeddelelse
Kattegatcentret med i nyt millionprojekt om tang
Kattegatcentret er med til at sætte dyrkning og anvendelse af tang på dagsordenen i et nyt banebrydende innovationsprojekt, der netop har modtaget 11,8 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden.
Sammen med Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og en lang række andre videninstitutioner og virksomheder deltager Kattegatcentret de næste 4,5 år i et stort, internationalt innovationsprojekt med titlen MAB4 - MakroAlge Biorraffinering til højværdiprodukter. Projektet skal udvikle metoder til at dyrke tang i stor skala og omdanne tangen til fødevarer og ingredienser til blandt andet dyrefoder og hudpleje - og ikke mindst sørge for, at den nye viden kommer ud at arbejde i danske virksomheder.
"Vi tror på tang som en af fremtidens spændende og bæredygtige ressourcer, og vi glæder os til at se hvilke nye innovative produkter, der kommer ud af samarbejdet i dette projekt," fortæller Lone Thybo Mouritsen, leder for forskning i Kattegatcentret.
MAB4-projektet har et samlet budget på 24 millioner kroner og heraf har Innovationsfonden investeret 11,8 millioner kroner med det formål at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark med udgangspunkt i tang som ressource.
KATTEGATCENTRET FORMIDLER VIDEN MED VÆKSTPOTENTIALE
Kattegatcentrets rolle i MAB4-projektet er at formidle viden genereret i projektet til virksomheder, iværksættere og investorer - og på den måde skabe nye og spændende arbejdspladser i Danmark.
"Kattegatcentret skal blandt andet være tovholder for et netværk af virksomheder og videnpersoner med en fælles interesse i tangs mange potentialer, og derudover skal vi arrangere årlige, internationale konferencer og stå for projektets kommunikation," fortæller Lone Thybo Mouritsen.
Kattegatcentret har i mange år arbejdet med tang som ressource i regi af AlgeCenter Danmark, og har desuden været med i opstarten af det norddjurske tangeventyr, Nordisk Tang, der vandt Business Region Aarhus Iværksætterprisen i 2015.
"Vi er glade for, at Kattegatcentret med deltagelsen i MAB4-projektet er med til at sørge for, at ny innovativ viden når ud til virksomhederne, så der skabes nye arbejdspladser på et bæredygtigt grundlag, som er helt i tråd med vores mission om at passe på havet," fortæller direktør i Kattegatcentret, Bjarne Klausen.
FAKTA
Projektets officielle titel: MAB4 - MakroAlge Biorraffinering til Højværdiprodukter
MAB4-projektet omfatter optimering af processer og udvikling af nye metoder i hele produktionskæden - lige fra storskala dyrkning af tang i havet over høst og lagring til bioraffinering med udtræk af værdifulde stoffer fra tangen til anvendelse i fødevarer, dyrefoder og hudpleje
Innovationsfondens investering: 11,8 millioner kr.
Samlet projektbudget: 24 millioner kr.
Projektets varighed: 4,5 år
Kattegatcentret står også i spidsen for formidlingsindsatsen i det Nordea-fonden støttede forsknings- og formidlingsprojekt "FiSK"
FOR MERE INFORMATION KONTAKT:
Leder for forskning i Kattegatcentret, Lone Thybo Mouritsen, 45 2027 6553, E: lm@kattegatcentret.dk
Direktør i Kattegatcentret, Bjarne Klausen, M: 45 52 13 72 32, T: 45 87 58 05 09, E: bk@kattegatcentret.dk
ANDRE DELTAGERE I MAB4-PROJEKTET:
Teknologisk Institut, 2630 Taastrup, professor Anne-Belinda Bjerre, 45 7220 2912
DTU fødevareinstituttet, 2800 Kgs. Lyngby, Professor Charlotte Munch Jacobsen, 45 45252559
DTU Kemiteknik, 2800 Kgs. Lyngby, Professor Lene Lange, 4524432040
DTU Institut for Akvatiske Ressourcer, 7900 Nykøbing Mors, Dr. Paula Canal-Vergés, 45 6115 0160
Københavns Universitet, 1870 Frederiksberg C, Professor MSO, Mette Olaf Nielsen, 45 3533 3065
Aarhus Universitet Institut for Bioscience, 8600 Silkeborg, Forsker, Annette Bruhn, 45 8715 8797
Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab, 4000 Roskilde, Seniorforsker, Marianne Thomsen, 45 4630 1358
Ocean Rainforest (Færøerne), 180-FO Kaldbak, Faroe Islands, Managing Director, Olavur Gregersen, 298 223978
FermentationExperts, 6622 Bække, Direktør Jens Legarth, 45 2334 9334
AT-SEA, 9600 Ronse, Belgium, Dr. Ir. Lambertus ("˜Bert') Groenedaal, 32 476 98 43 79
Morgenfruerne, 9940 Læsø, Liff Thestrup, 24 27 66 67
AgroKorn, 6920 Videbæk, Kvalitets- og projektchef Niels Jørgen Madsen, 45 9694 9108
Højmarks Group BHJ, 6940 Lem, Direktør Greta Jakobsen, 45 9734 3366
Melissa ApS, 2970 Hørsholm, Direktør Louise Mellisa Klinder
Nordisk Tang, 8500 Grenaa, Development manager, Bjarne Græsbøll Ottesen, 45 7568 9003
Hortimare Ltd., 1703 DH Heerhugowaard, The Netherlands, Managing director, Job Schipper, 31 6 29237845
Pressekontakt
Lone Thybo Mouritsen
Afdelingsleder for forskning
+45 87 58 05 08
+45 22 33 89 84
Bjarne Klausen
Direktør
+45 52 13 72 32