11/03-16
-
Pressemeddelelse
Påske med ÆG-ceptionelle oplevelser i Kattegatcentret
I Kattegatcentret står den på ÆG-ceptionelle oplevelser hele påskeferien - med fiske-gækkebreve, påske-fiskeæg af tang og ÆG-ceptionel æggejagt.
I påskeferien (19.-28. marts) slår Kattegatcentret dørene op for et hav af ÆG-ceptionelle oplevelser og aktiviteter for hele familien! Her kan du både klippe flotte gækkebreve med fiskemønster, lave lækre påskefiske-æg af tang og opleve dykkeren fodre fisk og lede efter ÆG-ceptionelle hajæg i Oceanariet.
Og mens påskeharen har haft travlt med at sprede påskeæg i det ganske land, er det påskehajen, der har været på spil i Kattegatcentret og har gemt påskeæg i alle akvarierne. Finder du dem alle, er du måske den heldige vinder af et årskort.
ÆG-CEPTIONELLE FODRINGER - OG DOKTOR KNIVSKARP
Påsken byder også på et væld af ÆG-ceptionelle fodringer i Kattegatcentret. Oplev de dygtige sæler hapse påskesild og lære bogstaver - og fald på halen, når nursehajerne bliver trænet til at rulle rundt på ryggen!
Det er også muligt at følge med på tætteste hold, når Doktor Knivskarp onsdag den 23. marts kl. 11 dissekerer en pighaj - og leder efter ÆG-ceptionelle hajæg! Doktor Knivskarp går grundigt til værks og ved alt om pighajer og andre fisk - så bare spørg løs.
PROGRAM PÅSKEFERIEN 19.-28. MARTS
10.00: Kattegatcentret åbner! Hej haj til ÆG-ceptionelle oplevelser i Påskeferien!
Hele dagen: Gå på ÆG-ceptionel æggejagt i akvarierne og VIND et årskort
10.40: Få et påskekram og påskeæg af vores maskot Sharky
11.00: Klip et ÆG-ceptionelt flot gækkebrev med fiskemønster
11.00 onsdag 23. marts: Doktor Knivskarp dissekerer en pighaj
12.00: De søde sæler fodres og trænes i lagunen
13.00: Dykkeren fodrer fisk - og leder efter ÆG-ceptionelle hajæg i Oceanariet
14.00: HAPS - tid til træning og fodring af de store, tropiske hajer
15.00: Sælerne fodres og trænes igen - de fortjener en klapsalve
15.30: Lav lækre påske-fiskeæg af tang og bliv ÆG-spert
17.00: Kattegatcentret lukker og siger tak for en ÆG-ceptionel dag
Pressekontakt
Grete Fogtmann Jensen
Ansvarlig for kommunikation og PR
+45 87 58 05 08
+45 22 33 89 84
Karsten Bjerrum Nielsen
Afdelingsleder for udstilling & formidling
8758 0521
3025 1551