Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-16   -   Pressemeddelelse

Flyvende Himmelfartsferie i Kattegatcentret



Kattegatcentret har kridtet banen op for et himmelsk hav af oplevelser og aktiviteter med fart på i Kristi Himmelfartsferien den 5.-8. maj!

I Kristi Himmelfartsferien den 5.-8. maj slår Kattegatcentret dørene op for et himmelsk hav af oplevelser og aktiviteter med fart på, der med garanti vil gøre hele familien bidt af havet! Og på Mors Dag søndag den 8. maj gir Kattegatcentret 50% på entrébilletten til alle mødre.

LAV EN SEJ HAJ FLYVER - OG SÆT FART PÅ FERIEN
I Kr. Himmelfartsferien er det blandt andet muligt at lave en sej haj flyver - og skyde den af sted i stor fart blandt hajer, rokker og et væld af andre spændende havdyr. Få den til at ligne Kattegatcentrets store sandtigerhaj eller farvelæg den i alle havets farver.

HAJER OG SÆLER ER OGSÅ FLYVENDE
Det er også muligt at opleve, at der er flyvende fart på Kattegatcentrets hajer og sæler i Kr. Himmelfartsferien, når dyrepasserne fodrer og træner sælerne i lagunen - og de store, tropiske hajer i hajtanken! Og hver dag tager dykkeren masken på og dykker ned i det 1,5 millioner liter store Oceanarium, for at fodre et hav af fisk og se dem drøne af sted i høj fart!

Så slå et smut forbi Kattegatcentret i en fart i Kr. Himmelfartsferien og gi' familien en flyvende oplevelse!

DET FLYVENDE AKTIVITETSPROGRAM 5.-8. MAJ:

10.00: Kattegatcentret åbner - Velkommen til en flyvende Himmelfartsferie
10.00: Bestil et prøvedyk med hajer i Oceanariet - og sæt fart på tilværelsen
10.40: haj-maskotten Sharky gir en himmelsk krammer
11.00: Sælerne er flyvende - og hapser sild og trænes i lagunen
11:15: Lav en sej haj flyver - og sæt fart på ferien
13.00: Se dykkeren fodre et hav af fisk med fart på i Oceanariet
14.00: HAPS - Kattegatcentrets hajer er flyvende! Tid til træning og fodring af de store, tropiske hajer
14.30: Sælerne er igen flyvende i lagunen - de fortjener en klapsalve
14:45: Lav en sej haj flyver - og sæt fart på ferien
16.00: Du er nu blevet bidt af havet i Kr. Himmelfartsferien - og Kattegatcentret siger tak for i dag
16.15 den 5. og 6. maj: "Zzzzov med hajerne for familier"

Pressekontakt

Karsten Bjerrum Nielsen
Afdelingsleder for udstilling & formidling
  8758 0521
  3025 1551

Firma

Kattegatcentret Grenaa
Færgevej 4
8500 Grenaa, Danmark

  +45 87 58 05 00

http://www.kattegatcentret.dk

Modtag nyheder fra Kattegatcentret Grenaa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire