Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/06-12   -   Pressemeddelelse

Ny bog til plejebørn: Det er ikke så slemt, som det lyder...

Fire unge, som selv har været i pleje, har sammen med Videnscenter for Familiepleje i København skrevet den bog, de selv savnede, da de blev anbragt. Bogen "Når man bor i en anden familie" fortæller både om de juridiske og følelsesmæssige aspekter ved at være plejebarn, og hovedbudskabet fra de unge er, at det nok er anderledes og svært, men også rart at bo i en plejefamilie.

Med udgivelsen af bogen "Når man bor i en anden familie" er der kommet et sted, hvor børn og unge, der står over for en anbringelse, kan få gode råd fra nogen, der har prøvet det selv.

Bogen giver et sjældent indblik i de tanker og erfaringer som bogens unge forfattere selv har gjort sig, og så sætter den fokus på de rettigheder, som børn har, når offentlige myndigheder træffer beslutninger, som vedrører dem.

Samtidig har det ligget de unge på sinde at fortælle andre plejebørn, at de ikke er alene, og de har derfor forsynet bogen med en liste over gode bøger og steder, hvor de kan møde eller chatte med andre, der er eller har været i samme situation. "For man kan godt føle sig rigtig alene, og så er det rart at opdage, at man har meget til fælles med nogle andre," som 17-årige Anne Hauder siger.

"Børn gør sig mange tanker, når de står over for en anbringelse. Vi har manglet en bog som i øjenhøjde og med troværdighed fortæller om at være plejebarn. Mange plejebørn føler sig meget alene i verden, og bogen giver dem mulighed for at spejle sig i andre og føle sig genkendt ," forklarer psykolog og projektleder i Videnscenter for Familiepleje, Inge Loua, som har hjulpet de unge med at skrive bogen.

Bogen er udgivet med støtte fra Egmont Fonden, og kan hentes her: http://centerforfamiliepleje.dk/ungebog

Yderligere oplysninger om bogen:
Projektleder, psykolog Inge Loua, tlf. 33 17 22 07
Familieplejekonsulent Carsten Kirk Alstrup, tlf. 33 17 22 14

Relevant information

http://centerforfamiliepleje.dk



Pressekontakt


Firma

Center for Familiepleje
Griffenfeldsgade 44, Opgang 6, 1. sal
2200 København N , Danmark

  26 33 06 59
  26 33 06 59

http://centerforfamiliepleje.dk

Modtag nyheder fra Center for Familiepleje på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire