27/02-09
-
Pressemeddelelse
Softwareindustrien bliver fremtidens store spiller inden for energistyringssystemer
Nye højteknologiske løsninger baseret på trådløs datatransmission og sensor netværk vil skabe store ændringer i markedet for energimåling og energistyringsløsninger.
På Københavns Universitets CLIMATE CHANGE konference 10-12 marts i Bella Center vil datalogiforskere fremlægge et helt nyt scenarie for fremtidens energistyring i bygninger for de deltagende forskere og erhvervsrepræsentanter.
Lektor Philippe Bonnet fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet har i samarbejde med Joe Polastre, grundlæggeren af den højteknologiske virksomhed Sentilla Corp. udviklet et scenario for, hvordan trådløse sensor netværk fuldautomatisk kan opsamle og håndtere energidata i bygninger. Teknologien er stadig i sin vorden, men allerede så lovende, at billedet af fremtidens energistyringssystemer kan tegnes.
Visionen er en fuldstændig integration af it-infrastrukturen med de digitale måleapparater.
I dag er markedet for energistyringssystemer i bygninger, både i Danmark og internationalt, kendetegnet ved, at få udbydere har de fakto monopol på hele 'værdikæden' af energidata, fra registrering af forbrug over transmission til styring af energisystemerne i bygningerne. Ønsker en virksomhed eller ejendom at indføre fuldautomatisk energistyring, må de således købe en fuld pakke.
Fremtidens marked vil blive modulært og baseret på det såkaldte 6LoWPAN, en trådløs internet protokol, som åbner op for en hidtil uset liberalisering, der byder på rigtig gode muligheder for danske software-firmaer for at levere løsninger og systemer. Dette skulle gerne medføre en bedre konkurrencesituation på markedet - til gavn for forbrugerne.
Læs mere om klimakonferencen 10-12. marts i Bella Center www.climatecongress.ku.dk
Relevant information
http://www.diku.dk/
Firma
Datalogisk Institut
Universitetsparken 1
2100 København Ø,
Danmark
35 32 14 39
35 32 14 39
http://www.diku.dk