Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/03-09   -   Pressemeddelelse

DIKU-kandidat vinder specialepris om grid-computing

Martin Rehr modtog tirsdag d 10. marts 2009 prisen for bedste danske speciale indenfor Grid-computing i Danmark 2008. Prisen uddeles af Dansk Grid Forum, en interesseorganisation for forskning og industri inden for Grid-computing i Danmark.

Bedømmelseskomiteens indstilling lyder:
Martin Rehr har gjort et massivt stykke arbejde for at gøre det lettere for leverandører at tilbyde regnekraft til Grid. I sit speciale leverer han hele to metoder der kræver hhv. lidt og intet for at bidrage til Grid.

One-Click modellen er unik, idet Martin ved at anvende eksisterende virtualisering i en webbrowser formår at bygge en sikker sandkasse, der kører ind i en webside. Derved sikres, at der kun kræves en minimal indsats fra den person der ønsker at levere regnekraften - vedkommende skal blot gå ind på en hjemmeside. Så længe browseren viser den side så regnes der.

Det er vigtigt at forstå at der er tale om ægte Grid, dvs. ikke en speciel applikation, der køres i browseren men en generisk job-manager der henter nye jobs fra Grid når det første er færdigt.

For at gøre systemet anvendeligt har Rehr desuden måttet udvikle et system for fjernadgang til filer, optimeret til lave båndbredder og høje latenstider, samt et system for checkpointing af applikationer, så også meget lange kørsler kan gennemføres, uden at en enkelt browser udfører hele arbejdet.

Den anden sandkasse er rettet imod Sony´s Playstation-3 spille konsoller. Her har Rehr udviklet en Linux CD sandkasse, der når den bootes i en Playstation-3 konsol, får maskinen til at fungere som en Grid resurse. For at kunne sikre maskinen imod "onde jobs" har sandkassedelen fået meget op-mærksomhed, og det er således garanteret, at Grid jobs ikke kan nå harddi-sken på spillekonsollen.

CELL-processoren i en Playstation-3 maskine er meget vanskelig at programmere, og Rehr slutter derfor af med en enkelt applikation som han por-terer og gennemanalyserer for at få den til at køre mest muligt effektivt på en CELL-processor.

Formand for Dansk Grid Forum, Nicolas Olszowski fra SUN Microsystems, udtaler:
"Grid-computing bliver stadigt vigtigere, ikke bare for forskningen men også for erhvervslivet, hvor vi nu begynder at se Cloud-computing som en reel komponent i mange virksomheders it-strategi. Derfor er det essentielt for Danmark, at vi sikrer, at erhvervslivet har tilgang til kandidater med absolut spidskompetence inden for Grid-computing. Martins speciale viser, at det er tilfældet, endda i så høj grad at de danske kandidater i feltet må siges at rangere endog meget højt internationalt."

Prisen på kr. 5.000 blev uddelt på Dansk Grid Forums årlige generalforsamling der blev afholdt tirsdag den 10. marts 2009 hos Global Connect.

Kontakt:
Prismodtager Martin Rehr, PhD-studerende ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU), p.t udstationeret hos Barcelona Supercomputer Centre, rehr@diku.dk
Formand for Dansk Grid Forum Nicolas.Olszowski Nicolas.Olszowski@Sun.COM
Vejleder Professor Brian Vinter vinter@diku.dk, 28751421

Relevant information

http://www.diku.dk


Pressekontakt


Firma

Datalogisk Institut
Universitetsparken 1
2100 København Ø, Danmark

  35 32 14 39
  35 32 14 39

http://www.diku.dk

Modtag nyheder fra Datalogisk Institut på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater