07/04-09
-
Pressemeddelelse
Netcaféer går ind i klimakampen
Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) og Boomtown-spillecafeerne går sammen i spændende, ny og strategisk satsning om udnyttelse af spillecafeernes overskudskapacitet til komplicerede beregninger i supercomputere.
På DIKU gennemfører forskerne store komplicerede regneopgaver der kræver enorm computer-kapacitet. Hemmeligheden bag supercomputerne er "grid computing", hvor et antal computere kobles sammen i et netværk, således at deres samlede kapacitet udnyttes optimalt.
På Boomtown, som har netcaféer i København, Odense og Århus, tiltrækkes brugerne af muligheden for at spille de nyeste spil på computere, der tilbyder mere kapacitet end flertallet af spillecaféer i Danmark. I perioder, hvor caféerne ikke er fuldt belagt, kan den overskydende kapacitet udnyttes fuldt ud. Det drejer sig om over 200 computere, så der er tale om betydelige mængder regnekraft.
Hvorfor ikke få det bedste ud af denne situation? I et nyt forsøg eksperimenterer DIKU med at udnytte den overskydende kapacitet fra Boomtowns spillecomputere til videnskabelig forskning. Regnekraften benyttes bl.a. til komplicerede beregninger af klimadata i klimamodeller. Modellerne afvikles i såkaldte sandkassemiljøer, hvor det er risikofrit for værtsmaskinen at udføre ukendte programmer.
Et samfundsgavnligt projekt.....
"Sigtet med dette samarbejde er for os først og fremmest miljø- og samfundsgavnligt", fortæller Professor Brian Vinter, DIKU, der forsker i at udnytte supercomputerkraft til mange forskellige forskningsformål, bl.a. klimamodeller og optimering af industrielle processer. "I en tid, hvor klimaet er i særlig fokus, og hvor alle brancher tænker i CO2 -reduktion, er det for os dobbelt positivt at kunne fortælle, at vi gavner klimaet og miljøet ved at udnytte "spildproduktionen" af en eksisterende ressource som Boomtowns spillecafeer til samfundsgavnlig forskning".
At starte en trend og gøre en forskel
"For Boomtown er der virkelig tale om en win-win-situation", fortsætter Rasmus J. Pedersen, som bl.a. også er afvikleren af Copenhagen eSport Challenge, et større initiativ fra Københavns Kommune. "Det har længe ærgret mig, at den høje kapacitet i computerne ikke blev udnyttet til fulde. Det er derfor helt oplagt at bruge den ekstra kapacitet til et godt og aktuelt formål. Jeg håber på sigt, at flere vil tage ideen til sig både inden for det offentlige og den private sektor.
Startskuddet på DIKUs og Boomtowns samarbejde gives på den nye gamingfestival Copenhagen eSport Challenge, der indtager Tivoli i påskedagene fra den 12. til 14. april. På DIKUs stand i "Game Lab" i koncerthusets akvariefoyer vil besøgende kunne høre mere om computerspil¬udvikling og om sandkasseudviklingsmiljøer, der muliggør et samarbejde af denne type.
Relevant information
http://www.migrid.org/MiG/Mig_danish/
Firma
Datalogisk Institut
Universitetsparken 1
2100 København Ø,
Danmark
35 32 14 39
35 32 14 39
http://www.diku.dk