Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/04-11   -   Pressemeddelelse

Forskere anbefaler medicingennemgang

Mellem 80 og 100 procent af de kronisk syge patienter, som anvender meget medicin, oplever lægemiddelrelaterede problemer. Undersøgelser viser, at medicingennemgange i samarbejde mellem patienter, læger og farmaceuter giver sundhedsøkonomiske gevinster i form af nedsat indlæggelsestid og kortere sygdom. Den 5. april holder forskere på Det Farmaceutiske Fakultet et debatmøde om, hvordan medicingennemgang bliver integreret i sundhedssektoren.

Formanden for Danske Regioner Bent Hansen har meldt ud, at omkring 740.000 patienter kan se frem til et årligt lægemiddeltjek. Kravet er medicingennemgang for patienter, der dagligt får mere end seks typer medicin - enten ved udskrivelse fra et sygehus eller én gang årligt ved praktiserende læge. Undersøgelser på området viser med klar tydelighed, at der dels sker et betydeligt tab af information om den enkelte patients medicinering - dels at uoverensstemmelser nærmere er reglen end undtagelsen.

- En af sundhedsvæsenets store udfordringer er netop etableringen af et sammenhængende patientforløb. I dag fungerer patienten i alt for høj grad som budbringer af information om medicin i mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet, og det er langt fra hensigtsmæssigt, siger Ellen Westh Sørensen, lektor på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet og fortsætter:

- Medicingennemgange - udført i et tværfagligt samarbejde mellem læger og farmaceuter - giver beviseligt sundhedsøkonomiske gevinster i form af nedsat indlæggelsestid og kortere sygdom. De gode resultater har ført til, at medicingennemgang er blevet etableret som en offentlig betalt sundhedsydelse i flere lande. Hvorfor er det endnu ikke tilfældet i Danmark?

En model for samarbejde
Medisam - en samarbejdsmodel til medicingennemgang og medicinafstemning fik i 2008 støtte af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i form af en treårig bevilling. Formålet med projektet - der havde base på Københavns Universitet - var at udvikle, implementere og evaluere en samarbejdsmodel for medicingennemgang og medicinafstemning, som inddrager patienter, farmaceuter og læger i en tværfaglig dialog.

På baggrund af udviklingsprojektet er det nu fast rutine, at der udføres medicingennemgang på Københavns Universitets uddannelsesapoteker - svarende til en tredjedel af landets apoteker.

- Resultaterne er gode. Alle de involverede har været særdeles positive i forbindelse med pilotprojektet omkring tværfaglig medicingennemgang - ikke mindst patienterne, siger Ellen Westh Sørensen.

Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet har inviteret en række repræsentanter fra sundhedssektoren, som alle beskæftiger sig med bedre lægemiddelanvendelse til et debatmøde. Den 5. april vil deltagerne diskutere vejen frem mod etableringen af medicingennemgang som fast praksis i sundhedssektoren.

Kontakt :
Lektor Ellen Westh Sørensen
Institut for Farmakologi og Farmakoterapi
Det Farmaceutiske Fakultet
Mobil 21 24 85 91

Videnskabelig assistent
Ida Gustafsen
Institut for Farmakologi og Farmakoterapi
Det Farmaceutiske Fakultet
Mobil 51 26 16 92

Ekstern lektor
Anne Frølich
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon 35 32 60 23

Kommunikationsmedarbejder
Stine Rasmussen
Det Farmaceutiske Fakultet
Mobil 20 92 27 30

Relevant information

http://www.ku.dk


Pressekontakt


Firma

KU - Det Farmaceutiske Fakultet
Universitetsparken 2
2100 København Ø , Danmark

  21 24 85 91
  21 24 85 91

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra KU - Det Farmaceutiske Fakultet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater