19/06-09
-
Pressemeddelelse
Det er sommer, det er sol og det er strandtur!
Så er det igen blevet tid til rejefangst og badetur ved byens største strand på Amager. Tirsdag, onsdag og torsdag 23. - 25. juni og igen 30. juni - 2. juli vil du kunne låne fangstudstyr og gå på jagt efter smådyr sammen med naturvejledere fra både København og Frede-riksberg. Den 30. juni - 2. juli vil Øresundsmiljøskolen også være med
Hvor
Alle dagene foregår det fra kl. 11.00 og tre timer frem i vandkanten udfor Strandstation 1, hvor strandens kvalitetsstempel, Det Blå Flag, vejrer. Strandstationen er den nordligste på halvøen ud for Øresundsvej og tæt på Øresund Metrostation.
Aktiviteter
Først og fremmest skal vi finde og kikke på rejer, tangnåle og tanglus tæt på land, hvor vi med ketsjere og rejehove kan hente dem ind. Vi skal også sigte sandbunden for dyr, der gemmer sig nede i sandet, og krabber skal vi nok også komme til at klappe. Nogle af dagene, især hvis der har været pålandsvind, finder vi alger, som kan blive til smukke algepostkort, og vi går måske også på jagt efter sten på stranden.
Hvem
Aktiviteterne er målrettet børnefamilier og strandens gæster bredt. Institutioner er også velkomne, men der kan ikke reserveres plads, så selvom vi har en hel del udstyr med derned, kan der ved massivt fremmøde komme lidt kødannelse.
Gratis
Det er gratis at deltage, og det kræver ikke tilmelding. Husk blot håndklæde og badetøj samt solcremen, da det uden tvivl vil blive godt vejr!
Læs mere om naturvejledernes tilbud :
http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/GroenneOmraader/naturvejledning.aspx
Relevant information
http://www.kk.dk
Firma
Københavns kommune - Teknik- og Miljøforvaltning
Rådhuset
1599 København V ,
Danmark
33 66 26 12
33 66 26 12
http://www.kk.dk
Modtag nyheder fra Københavns kommune - Teknik- og Miljøforvaltning på mail
Tilmeld dig her