Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/08-09   -   Pressemeddelelse

Vesterbro er grøn på mange måder

Masser af blomster, træer og fugle gemmer sig i de mange gårdrum bag facaderne på Vesterbro. Derfor skal man ikke lede længe efter det grønne og da slet ikke, når naturvejlederne fra Teknik- og Miljøforvaltningen inviterer til en aftentur i bydelen

Tid og sted

Mød naturvejlederne torsdag d. 13. august kl. 18.30 på hjørnet af Matthæusgade og Oehlenschlægersgade. Herfra starter turen rundt til så mange grønne oaser, som det er muligt at nå på en 1½ times behagelig gåtur.

Håndtering af regnvand - et vigtigt "klimaemne"

På turen vil vi blandt andet komme ind på emnet "regnvandshåndtering". Byens grønne oaser er selvfølgelig først og fremmest vigtige for beboernes trivsel og rekreation. Men gårdrum og andre grønne anlæg spiller også en vigtig rolle som modtagere af byens regnvand. Hvordan vi håndterer de kommende års større og kraftigere regnskyl er et af klimadebattens aspekter.

Undervejs skal vi se et tidligt eksempel på et "grønt tag", som der vil blive flere af i de kommende år, og vi skal også besøge den nyanlagte vertikale regnvandshave. Den giver et spændende, alternativt bud på, hvordan vi kan opfange og anvende regnvandet i stedet for at belaste byens kloakker yderligere.

Nye og gamle gårdrum - hent inspiration

Omlægningen af tidligere tiders trange baggårde til grønne oaser med mere plads er sket over en længere årrække. Vi skal derfor besøge gårdanlæg både af ældre og nyere dato så vi med egne øjne kan se, hvordan ideer og fokus har ændret sig gennem årene. Der kan være inspiration at hente uanset gårdanlægget alder, så kom og få ideer til egne hjemlige omgivelser og få samtidig stillet nysgerrigheden efter, hvad der gemmer sig bag husenes facader og låste porte.


Læs mere om naturvejledernes tilbud


Relevant information

http://www.kk.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns kommune - Teknik- og Miljøforvaltning
Rådhuset
1599 København V , Danmark

  33 66 26 12
  33 66 26 12

http://www.kk.dk

Modtag nyheder fra Københavns kommune - Teknik- og Miljøforvaltning på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater