09/02-12
-
Pressemeddelelse
Weissenborn styrker organisationen til samarbejde og yderligere vækst
Weissenborn A/S har styrket organisation gennem ansættelse af Vagn Nielsen som Business Development and Sales Manager. Vagn er vendt tilbage til Danmark, efter at have opbygget AH Industries aktiviteter i USA, gennem de seneste 5 år. Med mange års erfaring i vindbranchen har Vagn et omfattende netværk samt langvarige relationer til vindmølle tårnfabrikker i det meste af verden.
Målet med min ansættelse er at gøre Weissenborn til en international spiller, samt at finde løsninger, som gør Weissenborn attraktiv for nye samarbejdspartnere og kunder, udtaler Vagn Nielsen.
Fremtiden skabes af nogen og det kan ligeså godt være af os - med dette fokus er vi ved at lægge sidste hånd på strategien frem til 2014. Et fokus område omhandler opbygning og implementering af koncept til en klynge, som kan skal bidrage med kompetencer og leverancer til samlede kit løsninger. Konceptet bygger på, samarbejde mellem virksomheder, som kan komplementere de ydelser som Weissenborn allerede i dag leverer og som OEM'er efterspørger i kit. Målet for samarbejdet er at understøtte vores kunders forretning samt at sikre en fælles vækst, gennem specialisering og udnyttelse af virksomhedernes kerne kompetencer.
Mission for Weissenborn er, at levere en dokumenteret kvalitet som de store kombineret med fleksibiliteten i leveringen som de små. Med missionen i fokus har vi opbygget vores ISO 9001, hvor vi bl.a beskriver den sporbarhed vi kan dokumentere i hele processen. Vi har egen IWS'er International Welding Specialist ) ansat til at dokumentere hele svejseprocessen. IWS'er er samtidig godkendt af de store OEM'er indenfor vindbranchen til at varetage NDT ( Non Destruktive test ).
Satsningen har betydet, at Weissenborn har vundet ordrer til offshore branchen. Der skal over det næste halve år fremstilles strukturer og gelændere i søvandsbestandig aluminiumslegering 6082. Ordren bliver fremstillet i nyerhvervede lokaler, hvor vi i fremtiden har mulighed for yderligere at udvide kapaciteten. Udvidelsen er den anden indenfor det sidste år, hvor Weissenborn i 2011 erhvervede lokale til lager, montage og kit opbygning er der med den seneste erhvervelse og ansættelse af 4 aluminiumssvejsere mulighed for at udvide med yderligere 6 svejse arbejdspladser. Rammerne og kapaciteten er på plads, til de nye kunder jeg i øjeblikket er i tæt dialog med, så det bliver spændende at se hvad vi kan drive det til de kommende år udtaler Vagn Nielsen.
Relevant information
http://www.weissenborn.dk/