Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/06-15   -   Pressemeddelelse

Mangel på kvalificeret arbejdskraft kan bremse væksten for jysk metalvirksomhed

Den jyske metalvirksomhed, Weissenborn A/S i Vejle, har foretaget de nødvendige nyinvesteringer i maskinparken og øget antal af kvadratmeter i produktionen, men det kniber med at fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere til de nye faciliteter.

Problemet med at rekruttere nye medarbejdere hos metalvirksomheden, Weissenborn A/S, er nu så stort, at det risikerer at blive en stopklods for ordrefremgangen og bremse det spirende opsving. "Hvis vi ikke får kvalificeret arbejdskraft ind nu, kan det absolut hæmme vores vækst. Det gør det allerede. Vi kan ikke overholde vores kunders ønsker for leveringstid, og vi må dagligt takke nej til ordrer", siger Peter Møller, administrerende direktør i Weissenborn A/S, der producerer alt fra tower internals for vindmølleindustrien til aluminiums strukturer som anvendes på boreskibe i off-shore branchen.

Svært at finde kvalificeret arbejdskraft
"Det et stor problem for jern og maskinindustrien, at interessen for vores fag ikke er større, og det kan ende med at koste rigtig mange danske arbejdspladser. Vi skal syd for grænsen for at finde medarbejdere, som har de kompetencer, som vi efterlyser", fortæller Peter Møller. Allerede på nuværende tidspunkt er 20% af de 40 medarbejdere hos Weissenborn A/S, tyskere.
"I takt med det begyndende opsving i Danmark og det øvrige Europa bliver de tyske medarbejdere også svære at rekruttere, siger Peter Møller.

For at være proaktiv har Weissenborn A/S indledt et projekt med jobcentret i Vejle. Projektet har fokus på, at undersøge mulighederne for at opkvalificere de ledige, som har den faglige baggrund og motivationen, men som mangler et svejsecertifikat.

Weissenborn klar til vækst
Weissenborn A/S har gennem de senere år foretaget massive investeringer i nye maskiner og udvidelse af produktionsarealet. Virksomheden har øget produktionsarealet med 1.100 km2, og maskinparken er løbende blevet opgraderet. Seneste investering er en ny slibemaskine, som giver den ultimative overfladefinish på de producerede aluminium og rustfrit stål komponenter.

Alle disse investeringer er gjort i bestræbelserne på fortsat at være en attraktiv samarbejdspartner/leverandør overfor eksisterende kunder samt at tiltrække nye kunder, der ønsker mere end blot sammensvejsede komponenter. Investeringerne skal sikre at virksomheden fremadrettet kan løse større og langt mere avancerede opgaver i aluminium og rustfrit stål.

Alle disse anstrengelser kan vise sig, at være spildt for Weissenborn A/S, såfremt det ikke lykkes dem at finde de kvalificerede medarbejdere, som de reelt står og mangler på nuværende tidspunkt.

Billeder


Pressekontakt

Peter Møller
Adm. Direktør
  75 72 77 00
  23 28 54 76

Firma

Weissenborn A/S
Sadelmagervej 20
7100 Vejle, Danmark

  23285476
  23285476

http://www.weissenborn.dk/

Modtag nyheder fra Weissenborn A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater