Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-09   -   Pressemeddelelse

Danske brude ligeglade med Finanskrisen

Skal der være bryllup, så er brudekjolen det sidste, der skal spares på. Sådan skulle man tro, at de danske brude tænker, når der bliver købt ind til Den Store Dag, og trodser alt hvad der hedder Finanskrise og Dommedagsvarsler.

Bryllupper koster penge, mange penge, alligevel valfarter brudene til brudesalonerne rundt om i landet for at finde den helt rigtige brudekjole - koste hvad den vil.

"En pige begynder jo at fantasere om sin brudekjole allerede som 5-årig. Det er den vigtigste kjole i hendes liv, og absolut intet må være overladt til tilfældighederne", fortæller Signe Marie Jeppesen fra en af landets førende brudekjoleforretninger, Brudesalonen Kennedys ved Århus.
"Vi oplever, at det er design og kvalitet, der er det primære og ikke prisen på kjolen, som man ellers skulle tro i disse tider. Vi havde købt rigtig meget hjem til overkommelige priser, men efterhånden som sæsonen er skredet frem, har vi måtte tage flere designerkjoler hjem, da efterspørgslen har været så stor."

Hos Brudesalonen Kennedys har der været overraskende mange, der har købt brudekjolen i prisklassen 10-20.000 kroner. Signe Marie fortæller videre: "I modsætning til sidste år, er der i år færre, der kigger på tilbudskjolerne, og mange af vores brude har et budget, som ligger en del over de foregående år. Hvor vi sidste år oplevede at gennemsnittet på en brudekjole lå på 7.500, ligger det i 2009 cirka 1.000 kroner højere."

At brudene køber dyrere end ellers kan måske skyldes, at folk sparer op til brylluppet, og når nu pengene er sat af til netop drømmekjolen, så vil brudene ikke gå på kompromis. Til gengæld er det ofte gommen, der allerede inden ægteskabets begyndelse får lært, hvor skabet skal stå, da han oftere må finde det gamle jakkesæt frem til bryllupsdagen - for i sparetider skal man jo spare ét sted!

Relevant information

http://www.Kennedys.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Brudesalonen Kennedys
Astervej 9
8471 Sabro, DK

  86495200
  60666345

http://www.kennedys.dk

Modtag nyheder fra Brudesalonen Kennedys på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire