19/03-13
-
Pressemeddelelse
Unikt samarbejde sælger boligerne hurtigere
Boligstylisten Busy Bees, der indretter boliger til salg, har indgået et unikt samarbejde med EDC i Birkerød, Hvidovre og Ballerup. Nu får alle boligejere tilbud om salgsindretning, når de sætter boligen til salg gennem en af de 3 EDC butikker.
Hurtigt salg til den rigtige pris
Birgitte Vosper står bag Busy Bees konceptet, og hun indretter sælgers hjem, så det bliver solgt hurtigere. Sælger sparrer desuden penge, fordi de ikke bliver presset ned i pris på grund af en lang liggetid. "Det handler om at gøre sælgers hjem til et sted, hvor køberen kan se sig selv", siger Birgitte Vosper og fortsætter: "En salgsindretning indebærer nogle gange bare en ordentlig oprydning og rengøring, der kan give boligen noget mere lys og luft. Andre gange flytter vi rundt på møblerne, maler, reparerer synlige fejl eller frisker forhaven op. Det kommer helt an på boligen og sælgers ønsker". Busy Bees Salgsindretning er en investering, der betaler sig. Enhver forbedring af boligen hjælper salget på vej, og investeringen mere end tjener sig hjem igen på et hurtigt salg til den rigtige pris.
Busy Bees til EDCs kunder
EDC Arne Madsen a/s i Birkerød, Hvidovre og Ballerup har for nylig indgået et unikt samarbejde med Busy Bees. Alle boligejere, der sætter boligen til salg gennem en af de 3 EDC butikker, får nu automatisk tilbud om, at få salgsindrettet deres bolig. Ole Sauer er statsautoriseret ejendomsmægler og daglig leder af EDC i Ballerup og Smørum. Han har tidligere arbejdet som ejendomsmægler i USA og kender til konceptet med salgsindretning derfra. Mæglerne har ikke brugt det i Danmark før nu. Ole Sauer fortæller: "EDC er ikke som andre mæglere. Vi gør tingene lidt anderledes, og derfor er det lige i vores ånd, at tilbyde et produkt, ingen andre mæglere i Danmark tilbyder". Det er sund fornuft, at pifte boligen lidt op inden fotografen kommer ud. "Salgsindretning giver gode salgsbilleder. På nettet har man under 30 sekunder til, at fange købers interesse, derfor gør gode billeder af boligen en kæmpe forskel for liggetiden. Her er salgsindretning en klar fordel", fortæller han. Busy Bees har ekspertisen til, at fremtrylle en bolig, der gør sig godt på billeder og appellerer til køber. "Vi har stor forventning om, at Busy Bees' salgsindretning giver kortere liggetider".
3 salgsindrettede huse med gang i fremvisningerne
Busy Bees hjalp for nylig en sælger gennem EDC på Askeåsen 22 i Smørum. Huset fremstår i perfekt stand og var smukt indrettet - lige med undtagelse af de tre børneværelser, der stod næsten tomme, efter børnene var flyttet hjemmefra. Birgitte Vosper fik på et par timer indrettet de tre værelser, så huset nu fremstår fuldstændig gennemført. Efter de nye billeder er lagt på nettet, har EDC fået henvendelser fra flere interesserede købere.
På Sneppehøj 9 i Ballerup hjalp Busy Bees en travl børnefamilie med indretning af huset. Et smukt loftrum blev før brugt til opbevaring, men Busy Bees indrettede en super hyggekrog, hvor man kan nyde den smukke udsigt over området. Billederne tiltrækker masser af opmærksomhed fra mulige købere.
Bakkesvinget 13 i Måløv så en større make-over. Familien satte huset til salg for 2 år siden, men kom ikke af med det. De er en travl familie med små børn, og havde ikke tid til at lægge så mange kræfter i det. Nu giver de den et skud mere og har fået hjælp af Busy Bees til både oprydning, ommøblering og maling. Nu fremstår huset indbydende, lyst og lækkert og EDC melder om godt gang i fremvisningerne.
Du kan se de 3 boliger på EDC.dk. Læs mere om, hvorfor salgsindretning er en god investering og få tips til, hvad du selv kan gøre på Busybees.dk.
Relevant information
http://www.busybees.dk