Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/11-02   -   Pressemeddelelse

Engelsk gigantordre til Århusiansk e-commerce leverandør.

DIR A/S skal levere omfattende e-commerce løsning til en af Europas største producenter af profilbeklædning, engelske Dimensions Corporate Wear. Ordren er kommet i stand i samarbejde med DIR's engelske shopServer distributør Intelligent Internet Group Plc. Den faktiske værdi af aftalen har parterne af konkurrencemæssige hensyn valgt ikke at oplyse, men bekræfter at der er tale om et anseelig millionbeløb.

Dimensions beklæder årligt mere end 675.000 medarbejdere i mere end 25 lande verden over og blandt deres kunder findes nogle af Europas største firmaer indenfor dagligvare-, fly- og rejsebranchen.

- Opgaven lyder i første omgang på at udvikle et individuelt, online bestillings-interface til Dimensions 10 - 15 største kunder baseret på DIR's e-commerce produkt shopServer. Vi har allerede leveret bestillingsinterfacet til den første af Dimensions kunder og forventer den næste løsning leveret i indeværende måned, siger Kim Nielsen, Direktør for e-commerce aktiviteterne hos DIR A/S.

- Omstændighederne, under hvilke ordren kom i hus, var lidt specielle. Dimensions har to gange tidligere måttet opgive at komme til markedet med forskellige leverandører. Så ud over at vi havde det mest attraktive tilbud, måtte vi desuden bevise, at vi rent faktisk kunne løfte opgaven og honorere deres høje krav til fleksibilitet, funktionalitet og sikkerhed, siger Kim Nielsen, og tilføjer at opgaven blev vundet i konkurrence med bl.a. en løsning fra IBM bygget på deres e-commerce platform WebSphere.

- På det engelske marked oplever vi i øjeblikket en stigende efterspørgsel efter avancerede e-commerce løsninger, fordi flere og flere store kunder forudsætter, at deres leverandører stiller et online bestillingsinterface til rådighed, der understøtter lige netop deres bestillingsproces. En af shopServers helt store styrker er muligheden for specialtilpasning, og kombineret med en kort time-to-market og en konkurrencedygtig pris ser vi med optimisme på vore fremtidige afsætningsmuligheder i England, slutter Kim Nielsen.


Relevant information

http://www.dir.dk


Pressekontakt


Firma

DIR A/S
Hedeager 40
8200 Århus N, Danmark

  8732 4400
  8732 4400

http://www.dir.dk

Modtag nyheder fra DIR A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.