Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/05-05   -   Pressemeddelelse

Penge i IT-outsourcing og kvalitetshosting

Væksten i IT-outsourcing - og en voksende efterspørgsel efter hosting af høj kvalitet har givet resultat hos DIR A/S.

Årets overskud blev på 3.06 millioner før skat og afskrivninger (EBITDA ).

Mens markedets største udbydere af IT outsourcing kæmper om at levere løsninger til landets top 100 virksomheder, har DIR A/S valgt at sætte fokus på bredden af dansk erhvervsliv.
Vi opfatter først og fremmest det gode resultat som et tegn på, at vi har ramt rigtigt med vores satsning på et outsourcing koncept målrettet de små og mellemstore virksomheder, fortæller Vibeke D. Hansen, adm. direktør, DIR A/S

Vores tilbud om central IT drift og hosting af høj kvalitet til rimelige priser har givet resultat på bundlinien.
Det er i øvrigt i overensstemmelse med, at virksomhederne efterhånden har erkendt, at hosting til lavpris i sidste ende kan blive dyrt betalt.
Udover kundernes stigende krav til service og sikkerhed, oplever vi en øget parathed til at outsource IT driften, hvis det sker på en overskuelig måde - og med minimal risiko.

DIR KontorServer
DIR lancerede i sommeren 2004 Kontorserver, et fleksibelt outsourcing koncept, rettet mod små og mellemstore virksomheder - og modtagelsen har været overvældende.
Den måske vigtigste er, at Kontorserver giver den enkelte virksomhed mulighed for at komme i gang med outsourcing processen på en overskuelig måde. Typisk starter man med Exchange Server, MS Office og økonomisystemet. Kontorserveren kan herefter udbygges løbende med de programmer, som virksomheden ønsker adgang til. Det hele foregår på lejebasis til en fast pris pr. bruger.

Drift og service udføres af DIRs driftspersonale og evt. virksomhedens lokale IT service leverandør.

Nyt syn på IT i virksomhederne - IT som kapacitets ydelse
Vi oplever klart, at vores kunder har et ønske om at forenkle deres IT- drift og investeringer.
Med outsourcing af IT driften er der i dag også udsigt til at opnå nogle fornuftige besparelser på budgettet, men det er sjældent den primære drivkraft, fortæller Vibeke Hansen.

For langt de fleste erhvervskunder udgør IT i dag en så vital del af forretningsgrundlaget, at driftssikkerhed er alfa og omega. Hos DIR har vi længe kunne mærke at holdningen om, at virksomheden selv bør stå for driften af IT, er stærkt på retur blandt virksomhedsledere. Det er simpelthen blevet klart for de fleste, at IT drift bør overlades til professionelt driftspersonale, og at der er væsentlige gevinster ved at gøre dette.

Og så handler det om at have fokus på egne kernekompetencer når den enkelte virksomhed ønsker at slippe for intern serverdrift - med alt hvad det indebærer af gentagne hardwareinvesteringer, licensproblematikker, opkvalificering af IT kompetencer osv.

Man vil gerne udnytte de muligheder, som den nyeste IT teknologi tilbyder - så det understøtter forretningen. F.eks. ved at "skrivebordet" er tilgængeligt fra flere lokationer, fra hjemmearbejdspladsen eller fra mobiltelefonen men uden at skulle bøvle med driften.

Den forenkling som IT outsourcing medfører, betyder samtidig at IT efterhånden opfattes som en kapacitetsydelse. Vi kan sammenligne det med at købe vand eller strøm, hvor man også kun betaler efter forbrug og ikke selv har nogen anlægsinvesteringer. Det giver rene linier og en rolig nattesøvn, smiler Vibeke Hansen.

Om økonomien
I regnskabsåret 1/1-2004 til 31/12-2004 blev resultatet 3.06 millioner før skat og afskrivninger (EBITDA) og 187.377 efter skat og afskrivninger. Dette er tilfredsstillende, set i lyset af at der er afskrevet goodwill og udviklingsomkostninger på ca. 1,8 mio. samtidig med at der er foretaget store investeringer i hostingcentret.

Om DIR A/S
DIR A/S, etableret 1996, er et af Danmarks største og mest specialiserede hostingcentre. Vi tilbyder traditionel hosting til det professionelle marked, og samtidig er vi et af landets førende ASP-huse og Danmarks eneste IBM-certificerede hostingcenter. DIR A/S har stor erfaring med drift af en lang række applikationer, herunder Citrix, Navision, Microsoft Exchange Server, Microsoft SQL Server og Oracle-databaser, og vi fungerer i dag som Outsourcing-partner for et bredt udsnit af det danske erhvervsliv.

Relevant information

http://www.dir.dk


Pressekontakt


Firma

DIR A/S
Hedeager 40
8200 Århus N, Danmark

  8732 4400
  8732 4400

http://www.dir.dk

Modtag nyheder fra DIR A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater