27/04-10
-
Pressemeddelelse
Grøn IT gav flot resultat
Hostingselskabet DIR A/S rider på den grønne sky ved at tolke tidens trends og omsætte dette i nye teknologiske løsninger. Resultatet blev et overskud på 7,3 mio. kr. efter skat og afskrivninger, hvilket svarer til en fremgang på over 30%.
Hvad enten det handler om krisestyring, Cloud Computing eller grøn it, så står hostingbranchen generelt stærkt rustet, men hos DIR A/S har man i særlig grad forstået at udnytte denne styrkeposition.
Adm. direktør Vibeke D. Hansen udtaler i den forbindelse:
- Vi står midt i udfoldelsen af en række vigtige trends, som vi har formået at udnytte forretningsmæssigt. Finanskrisen har været med til at sætte ekstra fokus på hosting og it-outsourcing. At gøre it-udgifterne variable har været en kærkommen mulighed for mange virksomheder til at praktisere effektiv økonomistyring på. Desuden får virksomhederne adgang til den nyeste teknologi, som yderligere giver konkurrencemæssige fordele.
- En anden trend er den øgede brug af Cloud Computing, der giver bedre udnyttelse af kompetencer, større it-sikkerhed og større miljøhensyn. Netop Grøn it har været en stærk trend, og derfor valgte DIR i sommer at købe en 2 MW vindmølle, hvis el-produktion overstiger eget forbrug. Dermed kunne DIR med ét slag sikre alle kunderne CO2 neutral drift. Desuden har DIR etableret Danmarks måske mest ambitiøse virtuelle server-miljø, som yderligere sparer CO2.
En af konsekvenserne af den samlede indsats er blandt andet, at DIR fra 1.maj i år er en af de udvalgte leverandører af it-drift til det offentlige (SKI aftale), slutter Vibeke D. Hansen.
Om DIR A/S
DIR A/S er et af Danmarks hurtigst voksende hosting centre.
Ud over at tilbyde traditionel hosting til det professionelle marked, er DIR et af landets førende udbydere af total it-outsourcing. DIR A/S har ingen konsulentforretning, men betjener sig i stedet af et stort netværk af partnere, som har ekspertise indenfor applikationsudvikling, rådgivning, integration, arkitektur og design.
Relevant information
http://www.dir.dk
Firma
DIR A/S
Hedeager 40
8200 Århus N,
Danmark
8732 4400
8732 4400
http://www.dir.dk