Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/07-02   -   Pressemeddelelse

Navision vælger århusiansk virksomhed som leverandør af e-commerce løsning til web-service portalen Navision VIP.

Først på ugen annoncerede Navision a/s lanceringen af Navision VIP, der er en samling af online business services som Navisions kunder kan koble op til. Fordelen er at alle services er 100% integrerede til kundens egen Navision ERP løsning - Navision Attain eller Navision Financials.

En af disse web-services er e-commerce løsningen shopServer leveret af DIR A/S i Århus.

Torben Wind, Vice President web-services, siger om valget af DIR A/S som leverandør af e-commerce løsningen, "Vi foretog en grundig undersøgelse af markedet, såvel i Danmark som i udlandet, og fandt frem til, at shopServer er et af de hostede e-commerce produkter der bedst matcher vore krav til funktionalitet og udveksling af data i henhold til internationale standarder. Men først og fremmest har vi tillid til, at DIR A/S, også i fremtiden, er i stand til at levere den e-commerce web service vi har behov for".

Hos DIR A/S er man yderst tilfredse med aftalen og lægger ikke skjul på, at forventningerne til det fremtidige salg er opjusteret. "Vi betragter aftalen med Navision som en blåstempling af såvel vort produkt, som af virksomheden bag.", siger Kim Nielsen, Direktør for e-commerce aktiviteterne hos DIR A/S.

"Vi har udviklet en helt ny løsning, baseret på shopServer Developer Kit, der sætter en virksomhed i stand til, i løbet af få minutter, selv at oprette en fuldt funktionsdygtig web shop. Trin for trin guides brugeren igennem oprettelsen, og når dette er gjort, tilpasses web shoppen endeligt i administrationsprogrammet", siger Kim Nielsen.

For Navision brugeren betyder integrationen at alle ordrer der modtages i web shoppen, på brugerens anmodning, importeres til Navision løsningen, hvor samtlige data, eksempelvis produkter, produktbeskrivelser, priser, brugere m.v. også vedligeholdes.

"Den nye selvbetjenings version af shopServer er et meget vigtigt element i den strategi vi har lagt for den fremtidige afsætningen af shopServer. Fokus vil fremover være på samarbejde med udbydere af ERP, CRM og andre virksomhedskritiske applikationer, samt at lave større Enterprise løsninger baseret på shopServer Developer Kit. Med Navision som referencecase er vi ikke i tvivl om, at der er nogle døre hos potentielle samarbejdspartnere, der bliver lidt lettere at få åbnet", slutter Kim Nielsen.


Relevant information

http://www.shopserver.dk


Pressekontakt


Firma

DIR A/S
Hedeager 40
8200 Århus N, Danmark

  8732 4400
  8732 4400

http://www.dir.dk

Modtag nyheder fra DIR A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire