Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/01-08   -   Pressemeddelelse

IT efter behov - Betal kun for det IT du bruger

IT-behovet hos virksomheder er ofte svingende. Nogle har brug for en hel hær af IT-eksperter. For andre er en hotline rigeligt. En ny kampagne fra Microsoft skal få mindre og mellemstore virksomheder til at se fordelen ved at flytte deres IT-drift ud af huset. Det kan være det mest effektive. Det gør nemlig virksomhederne i stand til at skrue op og ned på IT-ydelserne efter behov - og kun betale for det, de bruger. I Odense har Microsoft indgået en samarbejdsaftale med JDM IT og åbnet et hostinghus eller på dansk - et IT-værtshus - der kan hjælpe mindre og mellemstore virksomheder med deres IT-opgaver.

Microsoft kommer nu til Odense og åbner et såkaldt IT-værtshus i samarbejde med JDM IT. IT-værtshuset skal være med til at løse mindre og mellemstore virksomheders IT problemer. Virksomheder af den størrelse har ofte svingende IT-behov, og her kan der være store gevinster at hente ved at lægge IT-driften af ud af huset. Et professionelt IT-hus kan nemlig virksomheder en større grad af fleksibilitet og ofte også lavere totalomkostninger. Og så er IT-værtshuset åbent hele døgnet.

"Idéen bag kampagnen er simpel. Hvorfor have en dyr IT-afdeling, hvis man kun bruger den engang imellem? Med IT-værtshuset bliver det nu muligt at skrue op og ned for ens behov. Vi kender tanken fra virksomheders rengørings- og madordninger - ja selv kommunikationsfunktioner - vi lader professionelle mennesker stå for det, så vi selv kan koncentrere os om det, vi er bedst til", siger Nicolai Voll fra JDM IT.

Skru op og ned for din IT
Modellen er konstrueret sådan, at virksomheden kun betaler for de benyttede IT-funktioner. Udover at der med det nye IT-værtshus kan være penge at spare, så sikrer løsningen også en smidig digital rygrad med høj driftssikkerhed. Hertil kommer, at teknologisk opdatering af løsningerne bliver enklere, fordi virksomhederne slipper for at gennemgå bekostelige beslutningsprocesser og en forstyrrende implementeringsfase.

"Sikkerhed og stabilitet er for længst blevet en hygiejnefaktor, når vi taler IT. Derfor er flere og flere virksomheder også blevet klar til at lade andre styre driften. Det gælder også centrale funktioner som servere og back up. Virksomhederne tænker mere i at spare tid og penge, og i den forbindelse kan outsourcing være en rigtig fornuftig idé", siger Bjarne Riis, salgsdirektør hos Microsoft.

Yderligere information: For uddybende informationer er du velkommen til at ringe til JDM IT på 6313 3020 og få en uforpligtende snak. Spørg efter Nicolai Voll.

Relevant information

http://www.jdmit.dk


Pressekontakt


Firma

JDM IT A/S
Vestre Stationsvej 9
5000 Odense C, Danmark

  6313 3020
  6313 3020

http://www.jdmit.dk

Modtag nyheder fra JDM IT A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater