Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/01-10   -   Pressemeddelelse

Udnyt krisen til at tage markedsandele

Det århusianske Business Intelligence-softwarehus timeXtender benytter krisen til at tage markedsandele og foretager en offensiv udvidelse af aktiviteterne. Senest har virksomheden åbnet nye afdelinger i Schweiz, Benelux, Storbritannien og Tyskland, og flere afdelinger er på vej, både i og uden for Europa. Ifølge direktør Heine Krog Iversen er det evnen til at tænke ud af boksen, der er kilden til succes.

Find hullerne i markedet
"Vi har oplevet et boom i efterspørgslen på Business Intelligence-produkter på over 300 % i 2. kvartal i forhold til samme periode sidste år", fortæller Heine Krog Iversen. "Vi kan tydeligt mærke, at virksomhederne kan se idéen i BI-løsninger i krisetid. Når det er sagt, skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi godt kan aflæse krisen i beslutningsprocesserne. Virksomhederne er blevet mere påpasselige med at købe store it-projekter og vil hellere splitte dem op i mindre bidder. At vi alligevel mærker vækst, er fordi vi har været gode til at udnytte de huller, der er opstået, efterhånden som nogle af vores konkurrenter har fået problemer."

Tilbyd en del af kagen
"I krisetid er det vigtigt at turde tænke og gøre tingene anderledes", fortsætter Heine Krog Iversen. "Hvis man formår at indgå i nye alliancer og skabe nye netværk, vil man komme styrket ud af krisen. For vores eget vedkommende har vi eksempelvis gjort op med den tanke, at man kun kan udbrede en virksomhed i udlandet ved at ansætte nye medarbejdere gennem datterselskaber. Hvis vi møder nogen, der har fantastiske kompetencer og mange års erfaring, er det svært at lokke med en almindelig fastansættelse. I stedet tilbyder vi en del af kagen. Flere af de nye udenlandske afdelinger er oprettet som joint ventures, hvor de udøvende kræfter får del i selskabet, mod at de sælger vores produkter."

Indgå i nye alliancer og netværk
En anden af timeXtenders krisestrategier har gået ud på at indgå i nye samarbejdsaftaler. Blandt andet stødte de på den amerikanske virksomhed Strategy Companion, hvis produkt ligger tæt op af timeXtenders. "I stedet for at se Strategy Companion som en konkurrent, der overlappede os, gik vi ind og så på, hvor vi supplerede hinanden. Det har vist sig, at vores produkter støtter hinanden enormt godt, og her i Danmark har vi derfor haft stor succes med at tilbyde en pakke bestående af begge produkter til en favorabel pris. Det har igen betydet, at Strategy Companions partnernetværk i Nordamerika har fået øjnene op for timeXtender, og efterhånden er vi derfor også ved at have fået et stort netværk i USA."

Vend krisen til en fordel
"Det er vigtigt at se på, hvordan man kan imødegå kundernes begrænsede it-budgetter og vende situationen til en fordel", konkluderer Heine Krog Iversen. "Det er dét, vi gør med blandt andet de nye partneraftaler. Når virksomhederne pludselig kan få en pakkeløsning med komplementerende produkter i stedet for ét stykke teknologi, så er det noget, der taler til virksomhedernes pengepung og giver os kunder i butikken. Jeg er overbevist om, at evnen og viljen til at indgå i anderledes alliancer og netværk bliver afgørende for, hvem der kommer styrket ud af krisen."

Relevant information

http://www.timextender.dk


Pressekontakt


Firma

timeXtender
Klamsagervej 35
8230 Åbyhøj, Danmark

  20681794
  20681794

http://www.timextender.dk

Modtag nyheder fra timeXtender på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater