13/02-12
-
Pressemeddelelse
timeXtender indgår OEM aftale med LS Retail om levering af teknologi til business intelligence
Danske timeXtender og LS Retail, som er en verdens førende leverandører af detailhandelsløsninger til Microsoft Dynamics, har indgået en global OEM aftale. Aftalen betyder, at LS Retail kan tilbyde sine kunder en business intelligence (BI) løsning med timeXtenders teknologi som en fast integreret del. Løsningen hedder Business Intelligence for LS Retail, og med den får LS Retails kunder en BI-løsning, der dels bygger på et data warehouse og dels kan implementeres hurtigt. LS Retail forventer at lancere løsningen i andet kvartal, 2012.
"Samarbejdet med timeXtender betyder, at vi kan tilbyde vores LS Retail NAV kunder en løsning, der gør dem i stand til at analysere data fra flere forskellige kilder - inklusive LS Retail. Dermed kan de let identificere såvel nye forretningsmuligheder som potentielle risici for deres forretning," siger Magnus Norddahl, som er CEO hos LS Retail. "Løsningen giver detailhandlere ny og dybere indsigt i, hvordan deres kunder agerer, og dermed kan de bedre tilpasse sig kundernes skiftende behov."
"LS Retail er den væsentligste spiller i markedet for Microsoft Dynamics-baserede detailløsninger, og vi er meget tilfredse med at denne aftale er kommet i hus," fortæller Heine Krog Iversen, der er CEO hos timeXtender. "Denne aftale viser tydeligt, at timeXtender har indtaget en hovedrolle som leverandør af data warehouse og ETL (extract, transform og load) teknologi til Dynamics markedet. Vores agile data warehousing metode beviser virkeligt sit værd i BI-branchen."
Relevant information
http://www.timextender.com