15/08-11
-
Pressemeddelelse
Visma Sirius vinder kontrakt med Pensionsstyrelsen om agil udvikling af brokerløsning til digital ud-veksling af sociale informationer mellem EUs medlemslande
Visma Sirius har underskrevet kontrakt med Pensionsstyrelsen om etablering af et dansk digitalt ud-vekslingspunkt efter en veloverstået code camp.
EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et EU-projekt, som skal sikre at alle EU borgere behandles rigtigt og ensartet med hensyn til arbejdsmarkedsforhold, sociale pensioner, familie- og sundhedsydelser, uanset hvor i EU de opholder sig. Med i projektet fra Danmark er Pensionsstyrelsen i samarbejde med Beskæftigelsesministeriets andre styrelser, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, kommuner og regioner samt A-kasserne.
Brokerløsning til digital udveksling af data mellem EU-landene
I praksis skal løsningen give sagsbehandlere fra alle EU lande mulighed for at modtage information og sociale data digitalt fra de øvrige medlemslande. Løsningen er en omfattende brokerløsning, hvor der etableres nationale knudepunkter i de enkelte deltager-lande, der kommunikerer med en fælles hub i EU. I den konkrete opgave for Pensionsstyrelsen skal Visma Sirius etablere et nationalt knudepunkt i Danmark og en dertilhørende grænseflade for sagsbehandlerne.
Code camp inden endelig tildeling af projektet
Grundet de mange eksterne parter samt kravet om at løsningen skal være klar den 1. maj 2012, har Pensionsstyrelsen valgt at applikationsudviklingen skal foregå efter en agil model. Projektet blev udbudt efter udbudsformen "begrænset udbud", og 7 leverandører blev præ-kvalificerede. Visma Sirius blev vurderet som den tilbudsgiver der havde det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og derfor valgt som vinder af udbuddet. Men inden den endelige tildeling af projektet var det et krav, at Visma Sirius deltog i en Code Camp, hvor de skulle demonstrere håndteringen af den tilbudte agile metode.
Efter en vellykket Code Camp fastholdte Pensionsstyrelsen sin vurdering af Visma Sirius som den bedst egnede leverandør til at løfte opgaven. "Agil udvikling er et strategisk område for os, og et område hvor vi har opbygget stor ekspertise omkring selve metode- og procesapparatet", siger Carsten Boje Møller, administrerende direktør, Visma Sirius A/S. "Vi har rigtigt gode erfaringer med at anvende den agile metode i udviklingen af it-løsninger, og ser frem til at levere endnu et projekt til en kunde baseret på den agile metode".
Relevant information
http://www.visma.dk/projekter-og-radgivning/