24/11-09
-
Pressemeddelelse
Dansk brætspil erobrer verden
Det danske brætspil 'Bet Your Brain' er på rekordtid blevet solgt til 10 lande verden over. Dansk kvinde står bag den internationale succes.
I disse dage udgives det danske brætspil 'Bet Your Brain' i Australien, New Zealand, Polen, Østrig, Schweiz samt et af verdens største brætspilsmarkeder, Tyskland. Hermed er spillet på rekordtid ude i 10 lande lige op til det altafgørende julesalg.
Eksporteventyr
I Danmark bliver der solgt brætspil for over 250 mio. kr. om året, men det helt store eventyr ligger på eksportmarkederne. Fx blev der sidste år i Tyskland solgt over 21 millioner brætspil, og her er det danske spil ude i mange af de største kæder.
Dansk kvinde bag successen
'Bet Your Brain' er opfundet og udviklet af den danske spil-entusiast og opfinder Gitte Engel, der droppede en tryg hverdag for at forfølge drømmen om at lave brætspil, få det udgivet og få international succes. Det er nu godt på vej til at lykkes.
Nu også en familieudgave
'Bet Your Brain' blev kåret til 'Årets Voksenspil' sidste år, og en ny familieudgave er netop blevet lanceret på det danske marked. Her kan voksne og børn ned til 9 år spille sammen og dyste mod hinanden på lige fod i paratviden, skrive og tegneopgaver og ikke mindst spille på de andre spilleres viden.
Kend dine med- og modspillere
'Bet Your Brain' konceptet, der er patenteret i USA, går ud på at man satser både på sin egen og modstandernes viden. Eller mangel på samme! Derfor har alle en chance for at vinde, uanset hvor stor paratviden man besidder. Alle er aktive i spillet hele tiden, da der skal satses i hver runde - hvilket også giver muligheden for at vinde og være med selv når det ikke er ens egen tur.
Spørgsmål for alle slags hjerner
Den nye familieudgave indeholder 2400 spørgsmål og opgaver for alle slags hjerner. En del af spørgsmålene er kun for børn, og i visse tilfælde kan de score ekstra point, hvis de kan svare på de voksnes spørgsmål. De voksne kan jo også prøve at svare på børnespørgsmålene - hvis de tør!
Gælder ikke om at være klogest
"Da det ikke kun gælder om at være klogest, men også om at kende sig selv og sine med- og modspillere, er 'Bet Your Brain' et socialt spil, der kan samle familie og venner på tværs af alder, køn, uddannelse mv.", fortæller Gitte Engel.
Socialt brætspil
Hun mener, at det netop er den sociale dimension, der er baggrunden for spillets succes. Voksenudgaven af 'Bet Your Brain' blev kåret til året spil sidste år, hvor det blev ét af de hurtigst sælgende nye brætspil på det danske marked.
Fakta
Om Gitte Engel
Gitte Engel fik ideen til 'Bet Your Brain' i 1998. Mange år senere tog hun chancen, satte karrieren på stand by og fokuserede 100 procent på at udvikle sit brætspil. Hun er ansvarlig for hele udviklingen, ideen og konceptet og de 5000 spørgsmål.
Om 'Bet You Brain'
I 'Bet Your Brain' skal alle talenter i brug. Uanset om du er nørd, taktiker, god til at tænke logisk, besidder almen viden, god til at tegne og mime eller har godt styr på dine modspillere - så har du en chance for at vinde.
Hele grund-idéen i spillet er, at man satser på sin egen og sin modstandernes viden. Eller på mangel af samme! Derfor har alle en chance for at vinde, uanset hvilken viden man besidder og uanset på hvilket niveau.
Voksenudgaven udkom i november 2008 og blev kåret som "Årets Voksenspil 2008". Familieudgaven udkommer den 29. oktober 2009.
Relevant information
http://www.betyourbrain.com